
Easy-to-carry – easy-to-handle
Canon EF70-300 er til reportage-, natur- og aktion fotografen, der ønsker optagefleksibilitet fra kort 70 mm tele til mellemlang 300 mm tele. Lysstyrken er ikke stor, hvilket fremmer den optiske kvalitet og reducerer vægt. 4-trin IS billedstabilisator hjælper til flere skarpe billeder, under dårlige lysforhold og til aktion motiver.
Autofokus
Første søndag i november havde jeg objektivet med til Hubertusjagt i Dyrehaven nord før København. Mange ryttere, ofte meget tæt på hinanden og i god fart. Lysforhold varierer rigtigt meget fra fuld sol, til blødt diffust lys mellem skovens store træer. Det er smukt og dejligt. Kameraet er EOS-1D Mark IV.
Det blev til 700 billeder af ryttere og tilskuere den dag. Med en hit-rate på over 90% fra aktion situationer, tør jeg godt argumentere for objektivets AF træfsikkerhed.
Optiske egenskaber
Hvad kan vi forvente – og hvad kan vi forlænge ? Objektivet appellerer til reportage – og aktion fotografer, hvorfor jeg evaluerer ud fra den vinkel.
Et stort zoomområde fra 70 mm til 300 mm må inkludere et par kompromisser. Lidt udadgående Distortion linjer på 70 mm og indadgående Distortion linjer på 300 mm. Vignettering, mørke hjørner, er et minimum. Plan- og punktskarphed er, blændet ét trin ned, ikke blot godt, men rigtig GODT.
Kontrast er brillant med god højlys- skyggetegning. Nogen vil sikkert mene til den sprøde side. Jeg finder det ’lækkert’ og optimerer RAW optagelser derefter. I den forbindelse skal jeg, igen, bringe i erindring, at en velbelyst optagelse har tegning i motivgivende højlys ! Husk at kontrollere histogram på optagested, og glem ’highlight varning’. Histogram er mere retvisende, i sammenhæng med efterfølgende billede optimering i RAW konverteren.
Objektiv konstruktion
Først af alt er den ’lækkert’ og brugsrigtigt konstrueret. God robust mekanik, kører godt, føles godt. Men, mange rutinerede Canon fotografer skal vænne sig til at zoomringen her, er placeret yderst. Det tog mig et stykke tid, at lære venstrehånden, at dens plads var lidt længere fremme. Manuel fokusering / efterfokusering er placeret inderst, i en fornuftigt bred ring.
Under zoomning bevæges objektivfronten en del frem – sammen med modlysblænden. Fint nok, det fungerer og arbejder smidigt.
En fiks lille detalje er knappen ’Lock’ der låser zoom i 70 mm position. De første dage med objektivet, havde jeg lidt hvorfor-nu-det ? Men den er god, når 70-300 skal håndteres sammen med andet gear og grej. Vi er jo nogle, der kan have en vis markant udstyrshåndtering, når der arbejdes i den virkelige verden. Her er ’Lock’ god.
Image Stabilizer
Til håndholdte optagelser på længere eksponeringstider, samt optagesituationer eksempelvis når vinden rusker i fotografen, er IS stærkt kvalitetsfremmende for et succesfuldt resultat.
Metode ’1’ anvendes når fotografen og motiv står stille (alt er relativt). Metode ’2’ anvendes når fotograf og / eller motiv bevæger sig, med kompensation for vertikal / horisontal kamera bevægelse, samt motivets uregelmæssige bevægelse.
IS anbefales ikke til stativ optagelser.
Ej telekonverter kompatibel
Dette objektiv er ikke kompatibelt med følgende telekonvertere –
EF1,4X IIIM EF1,4X II, EF2X III, EF2X II. Læs dette som Canon’s anvisninger for kvalitet og funktionalitet, efter Canon standarder.
En Canon bruger har oplyst mig – tak for det, at generation II telekonvertere kan monteres og billedkvaliteten er ’god nok’.
Alt-ialt
Uanset hvor jeg har prøvet objektivet, uanset om det var på 5D Mark II, 1Ds Mark III eller 1D Mark IV kamerahuse, er jeg kommet hjem med teknisk gode billeder. Til natur-, presse-, reportage- og måske endda portræt billeder, ser jeg oplagte muligheder med EF 70-300/4-5,6L IS.
Kombination af fysisk størrelse, lav vægt, samt ease-of-use, må tiltale mange. Prisen, på ’den rigtige’ side af kr. 10.000,00, skal også værdsættes.
Tekniske highlight:
• 70-300 mm
• Lysstyrke 4,0 v/70 mm – 5,6 v/300 mm
• Mindste blændeåbning 32-45
• 8-blændelameller
• ’L’ asfærisk objektiv konstruktion
• Dust and splash proof
• Ultrasonic autofokus med manuel efterfokusering
• ’IS’ Image Stabilizer 4-trin
• Nærgrænse 120 cm
• Filter Ø 67 mm
• Vægt 1050 g
• Leveres inkl. etui, dæksler, modlysblænde & manual
• EF 70-300/4-5,6L IS – Klik her for pris
Need-to-have / nice-to-have
• UV / beskyttelsesfilter
• Stativring ’C’ ringtype W II
• EF 12 II & EF 25 II mellemringe for close focus optagelser
• Polarisations filter (til natur billeder)

Se Buchmanns fieldtest billeder her
Priser excl. moms
Per Buchmann – Goecker
December 2010
|