Læs mere om Goeckers 150 års jubilæum Goecker Nyhedsbrev Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

canon eos 1d mark iiI

Tekst og billeder: Per Buchmann

- et helt nyt kamera
- nye muligheder

links til denne artikel:

Link til komplet EOS-1D Mark III beskrivelse (engelsk)

Download denne test i pdf format

Se priser og hele vores Canon sortiment i Goecker webshop

 

 

 

EOS-1D Mark III er et HELT nyt kamera !

Jeg har tidligere skrevet at Mark III ikke er et facelift med lidt friskt pudder på næsen. Dengang, havde jeg kun set et langt fra fungerende sample-kamera og læst de mange sider ’White Paper’. Nu, har jeg arbejdet med kameraet, skudt mange hundrede billeder under ganske forskellige forhold, processet og printet, og kan med selvoplevelsens overbevisning, konkludere at EOS-1D Mark III er et HELT nyt kamera.

Mark III er ikke ’kun’ interessant til presse- og reportagefoto-grafiets hurtighed. Mark III har potentiale til meget mere. Min evaluering er, at om et år, vil mange fotografer der i dag ikke kan, eller vil, drømme om at eje en Mark III, alligevel have dette skønne kamera som en naturlig del af gear og grej.

Redesignet kamerahus, mindre & lettere
EOS-1 kamerahuse har siden introduktionen for 20 år siden, haft samme design. Alle knapper og funktioner er look-a-like. Kun digital teknik, modificerede filmbagstykket til den elektroniske verden.


Den kontinuitet har betydet at fotograferne altid ’kendte’ et nyt kamera fra første skud. Mark III er modificeret og moderniseret med fornuftens rationelle behov. Mindre kamerahus, færre knapper bagpå, joystick til lyn navigering og dobbeltfunktion i flere metode omskiftere. Efter en times tid havde jeg den nye rytme i hænderne, og i skrivende stund, efter mange dage med Mark III, er betjeningen den største naturlighed. Mark III er nydesignet – men en ægte EOS.

Kamerahuset er yderligere gjort lettere, stærkere og splash-proof forseglingerne øget. Mark III er, som jeg læser specifikationerne, markedets fysisk stærkeste kamera. Bedst sikret mod støv og fugt (splash-proof), lukkeren garanteret 300.000 præcise udløsninger, mekanisk stabilitet og kraftigt accu system. Mark III appellerer til et virksomt og aktivt liv.

Accu systemet er nydesignet. Mindre og kraftigere. Op til 2.000 skud pr. opladning, afhængigt af hvor meget du anvender ’IS’ objektiver. For yderligere at professionalisere systemet, oplyses nu i Custom menu, ladestatus, restkapacitet, samt hvor mange skud du har taget på accu i kameraet. Det er altså lidt genialt og meget brugs rigtigt.

Med kameraet følger dual lader, så køb blot en ekstra accu, og du er klar til en lang dag med mange skud – selv under kolde og accu belastende forhold.

Mark III indeholder mange tekniske nyheder og features. I dette skema ser du tekniske nyheder jeg har hæftet mig ved.

 

EOS-1D MIIn

EOS-1D MIII

Megapixel

8.2

10.1

CMOS generation

II

III

Billed format

RAW & JPG

RAW, sRAW & JPG

Billeder sek

8,5

10

Buffer – JPG

48

110

Buffer – RAW

20

30

ISO

100-3200

100-6400

LCD

2,5”

3”

AF

45

26+19

Processor

1xDigic II

2xDigic III

Kamerahus størrelse

100 %

90% (cirka !)

Accu & lader

God kapacitet

BEDRE kapacitet +status

CMOS cleaning system

-

+

Interface

FireWire & USB

USB

Kamerahus, søger & LCD monitoren
Mark III er et traditionelt EOS-D kamera. Det ’falder’ rigtigt i hånden fra første billede. Men, er mindre og lettere end forgængerne, med færre og bedre placerede funktions knapper. Størst udfordring med betjeningen, er de mange Custom Functions (C.Fn) – 56 ialt. Det er lidt af en sej omgang at komme igennem, men tag det roligt. Find i første omgang de få vigtige for dig, efterfølgende finder du C.Fn der har positiv betydning for din opgaveløsning.

Forenklingen af kamera bagsiden finder jeg rigtig og funktionel. De nye tryk-kommando-veje, kombineret med joystick, kommer hurtigt i fingrene som logisk rutine.

Søgeren er på mange punkter forbedret og giver et endnu bedre og klarere billede. Lidt større dioptri åbning vil brillebærere værdsætte. Udskiftelig matsive, eksempelvis med gitterliner, udskifter du på et øjeblik.

Selv Canon har lært, efter 20 år, at fotografer elsker indspejlede eksponerings- og kamerafunktioner. Ja, miraklet er sket – nu kan vi fotografer se, næsten, det hele i søgeren, frem for at fumle med belyst-display-knap og finger akrobatik under vanskelige og tidspressede optage situationer. Tak.

LCD panelet er nu på 3”, med bedre billedkvalitet og enklere betjening. Et markant fremskridt.

Illustrationen viser betjeningen af LCD panelet til menu- og funktions indstilling. Meget velfungerende og logisk opbygget med farve-tema indikationer i toplinien. Samtidig er antallet af linier reduceret, hvilket igen øger komforten. En langsynet fotograf som mig, der elsker at arbejde uden briller, kan nu, med strakt arm, læse og indstille LCD panelet.

Billedvurdering er en subjektiv ting. Nogle fotografer går efter om de kan se farvetonernes nøjagtighed, andre vil se portrætoptagelsens detalje og andre igen kontrastforholdet i lys- og skyggepartier. Jeg finder LCD monitoren god, glæder mig over det store 3” billede, og sukker alligevel efter et endnu bedre histogram billede – som jeg primært anvender.

Digic III processor & 19+26 punkt autofokus
Mark III introducerer et nyt 19+26 autofokus system. Umiddelbart meget look-a-like 45-punkt AF-systemet, fra alle tidligere EOS-1D’ere. Men Mark III med 19+26 er hurtigere og mere præcist, hvilket vel er nødvendigt, når vi kan optage 10 billeder i sekundet !

Relateret til anvendt objektivs lysstyrke, aktiveres op til 19 kryds AF-sensorer, der registrerer vertikalt og horisontalt. Dette giver igen ekstra ’speed’ og akkuratesse i AF systemet. Du vælger aktivt / aktive AF-punkter, sensorer lyser rødt, og så er det blot at finde motivet og være klar på udløseren.


Tivoli Himmelekspressen 3200 ISO, 10 billeder sek.

Tivoli kendere ved at Himmelekspressen kører stærkt. Derfor et for mig oplagt test motiv. Toget er synligt i 1,5 sek. hvor det kører med fuld fart. Det blev til full-house – 15 skarpe billeder. Og så er det ikke engang optaget med bl. 2,8 objektiv, der giver hurtigste AF. Under endnu dårligere optage forhold på Københavns Hovedbanegård, grundet renoverings arbejder, var AF træfsikkerheden ved optagelse af det ankommende tog også til full-house, optaget på 6400 ISO og tre billeder i sekundet.



Københavns Hovedbanegård 6400 ISO, 3 billeder sek.

Under den orange fane i menu linien finder du alle Custom Function. C.Fn III har 17 optimerings muligheder for ’Auto focus/drive’. Prøv, til de første billedserier at arbejde på default (standard) indstillinger, som jeg gjorde, så kommer du hjem med gode skarpe billeder. C.Fn er et tilbud til fotografer, der relateret til motiv situationer ønsker AiServo autofokus systemet yderligere optimeret og motiv-personlig-gjort.

’OneShot’ autofokus er ikke nydesignet, og fortsat effektivt og hurtigt. Under dårlige optageforhold som eksempelvis i Københavns Metro, fornemmer jeg Mark III’erens hurtige og præcise reaktionsevne – også med bl. 4.0 objektiv.

Fotograf reaktionsevne, udløser præcision samt udløser forsinkelse er altid, hos nogle, et kardinalpunkt. Jeg er ikke den store sportsfotograf, med deraf følgende realkompetencer indenfor udløser forsinkelser. Jeg nøjes med konstateringen, at det ikke er blevet ringere !

Digic III
Digic er betegnelsen på kamera processoren. Da Canon for snart mange år siden introducerede Digic processoren, ’eksploderede’ funktionalitet og hurtighed. Nu er det generation III, derfor Digic III – som der er to af i Mark III, for at give tilstrækkelig kraft, speed og akkuratesse.

Processor og firmware er digital kameraets krop og sjæl. Al funktionalitet og egenskaber udgår herfra. Autofokus, hvidbalance, strømforbrug, støjreduktion, ISO, flash udladning, kommunikation mellem kamera, objektiv, flash, telekonverter etc. kontrolleres af processor og firmware. Med to Digic III processorer har Canon lagt kræfter bag de mange nye Mark III funktioner.

Lysmåling & E-TTL II flash
Lysmåling og flashsystem er grundlæggende det kendte EOS system, men yderligere optimeret med Digic III processorer og nye ingeniør tekniske tiltag gemt i kameraet. Der kunne skrives meget herom – det vil jeg ikke. Blot konstatere, at jeg som forventet, ser stor stabilitet og ensartethed på billederne. Anvender jeg kameraet rigtigt, med de kombinations muligheder for blanding af dagslys-flash eksponering samt valg af ’White Balance’, er det imponerende hvad vi kan med RAW formatet, E-TTL II flash og Mark III.

Speedlite flashsystemet er også optimeret til version II, med bedre in-camera-performance og 580EX II flash med ny forstærket fod der også er splash proof, ny lås, samt 20 % hurtigere som de vigtigste punkter.

Canon har, næsten ubemærket, introduceret en genial flashskinne. Egentlig ikke andet end lidt bøjet, malet og pænt forarbejdet japansk jern. Men, funktionaliteten vil værdsættes af mange. Med flash monteret ’normalt’ på kamera, vil der ofte komme utilsigtede skygger på billederne, specielt ved vertikal optagelse.

Illustrationen, med EOS 20D, viser én montering. Flash kan også monteres på toppen af skinnen til vertikal fotografering, hvor TTL kabel kommunikerer 100 % med kamera. Derfor fuld TTL flash kompatibilitet med SB-E1 / SB-E2 (læs senere) flashskinne.
Multi-flash-vinkel-skinne leveres med TTL Off Camera Shoe Cord.

CMOS III, RAW / sRAW, High ISO & Sensor Cleaning
CMOS billedelementet på 10.1 megapixel er også ny generation III. Fysisk måler det 28,1x18,7mm. (APS-H size), hvilket betyder en brændvidde faktor på 1,3X, tilsvarende EOS-1DMark II n.

Min test viser klart generelt mindre støj ved høj ISO, hvor Mark III nu går helt op til 6400 ISO. Yderligere er der i C.Fn mulighed for ’High ISO noise reduction’. Aktiveres denne funktion, bliver loadnings tiden til CF kortet øget lidt, men billederne fremstår bedre. Noise Reduction på RAW filer, kan også optimeres i RAW konverteren.

Nyt er også sRAW, en reduceret men ægte RAW på 25% i forhold til RAW. Oplagt rigtigt, for mange gange har fotografen ikke brug for multi-mega-mange-pixels til opgaveløsning.

Med 10 megapixel, der rundt regnet giver 30MB RGB fil, er A2 output ikke urealistisk – ved optimeret workflow.

Sensor Cleaning, at billedelementet selv ryster støvet af, er nyt i Canon prof’ udstyr. Igen en rigtig god ting, der dog ikke fratager Mark III ejerne, at billedelementet fortsat skal ægte chip renses, to til tre gange om året.


Assistens Kirkegård 400 ISO


Live View
Live View er, som navnet indikerer, at du på LCD skærm ser optagelsen – live. Spejlet klappes op og du ser motivet på kameraets LCD skærm, eller via EOS Utility (læs senere) på computeren.

Om det er en god funktion eller en gimmick, må læseren afgøre. Billedet på kamera LCD skærmen har ikke detaljens rigdom, autofokus neutraliseres, hvorfor jeg tror Live View tilhængere skal findes blandt skyd-direkte-til-computer fotografer.

Objektiv kvalitet
Skal du, for at sige det ligeud, udnytte Mark III’erens muligheder, skal du vælge objektiver med et kvalitetsbevist blik, og ikke, eventuelt, betragte nyindkøb af ’L’ objektiver, som en uforudset begivenhed !

Mere diplomatisk formuleret, er det spørgsmål om at det store Canon objektivprogram, den gennemgående kompatibilitet siden 1988, anvendelse af prisattraktive tredjepart leverandørers produkter, ikke behøver yde retfærdighed overfor Mark III.

Canon har i de seneste år introduceret flere nye ’L’ samt generation II ’L’ objektiver. Dette ser jeg ikke som en tilfældighed !

RAW konvertering i DPP & Capture One Pro
Med Mark III leveres softwarepakken Solution Disk 14, til Mac og PC. Her indgår DPP v.3.0, Digital Photo Professionel, der i dag er et ganske udmærket browser og RAW konverterings program. Til mange ’almindelige’ billeder, der ikke skal produceres til plakater og andet high-end output, giver DPP et tilfredsstillende resultat. Yderligere er der en ganske funktionel direkte print funktion, hvor du printer et eller flere billeder, direkte fra RAW filen.

EOS Utility, et andet program på Solution Disken, giver skyd-direkte-til-computer. Dermed kan du enten kontrollere kameraet fra computeren, eller skyde direkte til computeren via USB kabel, på op til otte meter (ekstra tilbehør).

Capture One Pro v.3.7.7 konverterer kun Mark III’erens RAW filer, ikke sRAW. V.3.7.7 er beta version til Mark III, hvor en kommende v.3.7.8 yder fuld support. Yderligere er det kendt at de fem nederste pixel linier ikke processes korrekt. Alt rettes i v.3.7.8 lover Capture One folkene.

Som tidligere nævnt har Canon optimeret RAW konverteringen markant i DPP. Ved sammenlignende test i RAW konverterings kvalitet mellem DPP v.3.0, Photoshop CS3 med Camera Raw 4.1 og Capture One, er Capture One bedst, pænt fulgt til dørs af DPP. Camera Raw i PS-CS3 har et niveau jeg ikke finder attraktivt til professionelle billede håndværkere.

 

Wireless & USB interface
Med Mark III introduceres et nyt wireless system – WFT-E2, der giver skyd-TRÅDLØST-direkte-til-computer. En lille dims der placeres direkte på kameraets venstre side. Dermed sidder den ikke i vejen, hverken ved horisontal eller vertikal fotografering. WFT-E2 understøtter de på markedet værende WiFi standarder, foruden mulighed for direkte kabel forbindelse til netværk eller USB 2.0.

På kameraets venstre side er der USB 2.0 interface stik (foruden wireless forbindelsen). Al kommunikation mellem kamera og computer er via USB. Tidligere tiders dårligdom og løse FireWire stik er passé. Yderligere leveres med kamera en lille plast-holde-USB-kabel-dims der sikrer at USB forbindelseskablet ikke disconnects eller stik i Mark III ødelægges. Sandelig et lille stykke Japansk plastik med stor positiv effekt for skyd-direkte-til-computer fotografer.

Tekniske highlight:

  • 10.1 megapixel
  • 10 / 3 billeder sekund
  • 3” LCD monitor
  • ISO 100-6400
  • Objektiv faktor X 1,3 (APS-H size)
  • 110 JPG / 30 RAW billeder i èn serie
  • Stor slidstyrke – 300.000 ’skud’
  • 19+26 punkt autofokus ’OneShot & AiAF servo focus’
  • Digic III processor
  • Integrated cleaning system
  • USB interface med trækaflastning
  • Dual lader
  • Spot lysmåling link’ed til aktiv AF punkt
  • JPG, RAW & sRAW = ¼ RAW
  • Custom function STÆRKT udvidet                                

Feature highlight:

  • 2X Digic III processorer
  • Ny CMOS III billedsensor
  • Stor buffer
  • Ny autofokus
  • Ny designet hus
  • Stor LCD monitor
  • Excellent støj reduktion
  • High ISO noise reduction
  • Stor slidstyrke - magnesium hus
  • Splash proof
  • Ny større søger
  • Ny stærk flash sko
  • Live View picture
  • Enkel bagside betjening
  • Joystick betjening af menu
  • Nyt mindre & kraftigere batteri
  • Level & % batteri indikator
  • GPS kompatibel
  • Udskiftelig matskive
  • DPP V.3.0 software

Alt-i-alt
Som skrevet i indledningen, har Mark III overbevist mig om stor funktionalitet og nye real tiltag, der gør kameraet til et værktøj, mange vil finde attraktivt.

Billedkvaliteten er, med rette objektivvalg, imponerende god. Som altid når jeg tester professionelt udstyr, ofrer jeg ikke meget tid på JPG. Kvalitets output kommer fra RAW formatet og et godt workflow. Mark III underbygger dette faktum.

Jeg tror mange vil få glædens positive a-ha oplevelse med Mark III. Det er ikke ’bare’ et kamera – det er et værktøj, en billede-skaber.



  • Fornem billedkvalitet
  • Hurtig & præcis autofokus (lys/flash)
  • Rene klare filer – også ved høj ISO
  • Forbedret betjening / knap ergonomi
  • God søger
  • E-TTL II flash systemet
  • Lille LCD histogram
  • Søger viser kun én +/- korrektion

Need-to-have / nice-to-have:

  • CF kort - der i hurtighed matcher Mark III
    133X eller 300X speed anbefales
  • Kortlæser – FireWire / USB der matcher et godt hurtigt CF kort
  • Ekstra accu
  • WiFi wireless WFT-E2
  • Matskive
  • Lange USB 2.0 ledninger

Flashfoto tilbehør:

  • Speedlite 580EX II flash - ny, hurtigere & splash proof
  • TTL Flash kabel - Off Camera Shoe Cord 2
  • Multi-vinkel-flash-skinne SB-E1, inkl. Off Camera Shoe Cord 2

eller …

  • TTL Flash kabel - Off Shoe Cord OC-E3 - splash proof
    Splash Proof egenskaber gennemføres i TTL kabel
  • Multi-vinkel-flash-skinne SB-E2, inkl. Off Camera Shoe Cord OC-E3

Flere billeder med EOS 1D Mark III:


Jagtvej 69 200 ISO


Slotsarkaderne 1250 ISO


Frederiksberg Centret, P-tag 800 ISO, Sportmaster 800 ISO


Bremerholm / Magasin Torvet 400 ISO, Tivoli Big Band 400 ISO


Canon EOS 1D Mark III

 

 

 




Frederiksberg Metro Station 800 ISO

 

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.