Læs mere om Goeckers 150 års jubilæum Goecker Nyhedsbrev Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

canon eos 1ds mark iiI

Tekst og billeder: Per Buchmann

 

 

 

 

 

Mini field test med BETA version kamerahus

Tekst og foto af Per Buchmann

Canon flagskibs kamera
Canon’s nye flagskibs kamera, EOS-1Ds Mark III i beta version, har Goecker Huset lånt i et par dage, til en mini field test.

EOS-1Ds Mark III med full-frame 21.1 megapixel CMOS billedelement, er kameraet der skal indtage high-end markedet, blandt 35 mm fotograferne. Et kamera, eller skal vi kalde det et værktøj, målrettet og optimeret kvalitetskræsne fotografer indenfor mange genrer som mode-, industri-, portræt-, feature-, reportage- og studie fotografer.

Field test med BETA version kamera
Selvom kameraet ikke er fuldt funktionsdygtigt, har vi i selvfølgelig takket ja til at låne kameraet. Flere funktioner er ikke fuldt optimeret og RAW formatet er ’lukket land’.

I solnedgangens varme lys gik jeg tur på Holmen og Christianshavn. Der er mange gode motiver og lys situationer, velegnet til EOS-1Ds Mark III egenskaber. Lidt billeder fra studiet, blandt andet min testtavle, er også fotograferet.

Vil du se et udvalg af mine billeder, er du velkommen på Hejrevej eller hos vores Jyllandsmand Bent Nygaard. Billederne er printet i A3+ på den nye Epson Pro 4880 printer.

1’ hånds indtryk
Selvom kameraet ikke er fuldt optimeret, er første hånds indtrykket meget positivt. De 21 megapixel giver en imponerende renhed og detaljerigdom. Glassene på bordet, se foto, metal salt / peber kværnen, stoleben og træ ryglæn har en skøn tone renhed og plasticitet.

Testtavlen er på Københavnsk – lige i skabet ! Objekterne på tavlen er lim-pistol-limet på pladen – hvilket giver (når man ikke renser af) en del tynde rest-lim-tråde. Alle rest-lim-tråde står som hugget i granit.
Kamerhus funktionalitet er tilsvarende EOS-1D Mark III, hvor du på dette link kan læse min store field test og evaluering.

Hvor gode og aktuelle er dine objektiver?
Som det legebarn jeg er, har jeg selvfølgelig prøvet lidt forskellige objektiver i min studie opstilling, selvom det er et beta version kamera.

Resultatet er varierende som objektivernes anciennitet i EF-Lens sortimentet. Eller, sagt på en anden måde. Skal du have fuldt udnytte af 1Ds Mark III, anbefaler vi at du ser med realismens kritiske øjne på objektivernes alder i din fototaske !

Stor field test
Dette er en mini field test, hvor jeg kun har kradset i overfladen. Er 1Ds Mark III værd at vente på – ja det er den! Forventningens glæde er altid god – denne gang blev den ekstra skærpet.

Når vi en gang i november modtager final version kameraer, producerer vi en komplet field test.

EOS-1Ds Mark III feature & tekniske highlight:

    • Top Of The Line EOS kamera, full-frame 24x36
    • Magnesium hus & splash proof
    • 21.1 megapixel effektivt
    • CMOS II billedelement
    • Integrated Cleaning System (ryst-støv-af)
    • Dual Digic III processor
    • 3” LCD monitor med 230K opløsning
    • Billedformater:
    • RAW 1/1 opløsning – 21MP
    • sRAW ¼ opløsning – 5.2MP
    • JPG brugervalgt opløsning
    • Billedlagring: CF & SD kort
    • ISO 100-1600 / expanded ISO 50-3200
    • 19+26-punkt AiAF autofokus
    • White balance: Auto, individuelt brugervalgt, pre-set & kelvin 2.500-10.000
    • Lukker 30sek. – 1/8000 sek. Flash 1/250sek.
    • Farverum: Adobe RGB & sRGB
    • PictureStyle
    • Motor: ’S’ silent metode, One Shot & Continuous High / Low (kan burger indstilles)
    • Motor hastighed – billeder pr. sekund:
    • H = 5 bs – indstilles i CF 5-2 bs
    • L = 3 bs – indstilles  I CF 4-1 bs
    • Buffer kapacitet: 15 RAW eller 45 høj opløsnings JPG
    • Wireless med WFT-E2 – købes ekstra
    • Interface USB 2.0
    • Accu system: LP-E4 med status monitor & ’intelligent’ lader
    • Leveres inkluderet rem, accu, dual lader, kabler, hus dæksel, Solution Disk
    • EOS-1Ds Mark III – kr. 45.995,00

    Priser excl. moms – oktober 2007
    Goecker



 

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.