Fotobørsen Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

Canon PowerShot G9

Tekst og billeder: Per Buchmann

Download denne test i pdf format

 

 

 

 

Et multi-use kamera

PowerShot G9 er et multi-use kamera ! Kompakt, avanceret, makro indstilling, 6X optisk zoom, ease-of-use, eksponerings kontrol som EOS-D kamera, RAW format, ’EX’ flash system og meget mere. Netop derfor har ’G’ kameraer over tid været stærkt efterspurgt, til alle der går efter den gode billedkvalitet i point-and-shoot markedet, og som fotografens ’søndags kamera’.

Med 12.1 megapixel, stor LCD monitor og RAW format, efterfølger G9 succes kameraet G7. Mange fotografer ønsker, selv i kompakt kameraer, RAW format – fordi det giver ekstra optimerings muligheder hjemme i computeren. Canon ingeniørerne har lyttet – PowerShot G9 er landet.

Ease-of-use og avancerede muligheder
G9 tilbyder utrolig meget kamera kvalitet og funktionalitet, uden vanskelig betjening. Fornem objektiv kvalitet med makro nærgrænse på én centimeter og ease-of-use betjening, tillader ikke G9 ejeren mange muligheder for fejlskud.

Ønskes manuel eksponeringskontrol, har du funktionalitet som EOS-D kameraer. Hvidbalance, flash system, eksponeringslås, eksponerings kompensation – det hele er der, blot et spørgsmål og at tilvælge og fravælge, i forhold til hvor meget du vil ’indblandes’ i eksponeringen.

ISO indstilling og eksponerings metode skift betjenes hurtigt via to hjul på kamera top. Tilsvarende er hvidbalance, flashkontrol etc. placeret i ’Func Set’ på kamera bagsiden. Alt i alt en hurtigt og god betjening.

Jeg har over tid ’P’ program eksponeret fuldautomatisk til mange forskellige motiv situationer, med et imponerende stabilt og flot resultat. Illustrationen viser en næroptagelse af Volvo sikringsboks, fotograferet i værksted lys på 800 ISO, ’P’ metode og ’Slow Sync’ flash.

Personliggør G9
G9 er, som alle andre kompakte point-and-shoot kameraer, rigeligt forsynet med ekstra features. Menu valg, motiv relaterede eksponerings metoder, individuel personliggørelse af kameraerne etc.

En feature jeg finder nyttig, er ’Custom Display’ i Menu, hvor du aktiverer grid lines samt histogram på LCD monitoren. Grid lines hjælper til optimal motiv komposition og histogram viser aktuel eksponerings nøjagtighed. Disse funktioner aktiverer jeg altid, når jeg fotograferer med G9.

RAW og konverterings software
Canon fabrikken kategoriserer kameraer i produkt grupper. PowerShot og Ixus er point-and-shoot kameraer, der leveres med en software pakke. Prof’ spejlrefleks er placeret i en anden gruppe og leveres med en software pakke, optimeret D-SLR behov.

Jeg hører ofte fotograf ønske om RAW integration i alle Canon software pakker. Der debatteres en del, her og der, herom. Argumentet for generel kamera integration i Canon software pakkerne, er det faktum, at mange prof’ EOS-D ejere, køber G9 som ’søndags kamera’.

Som jeg hører jungletrommerne fra Canon, kommer der ikke G9 RAW integration i DPP - Digital Photo Professional.

Men er det så ringe ? Nej, ikke som jeg ser det. Den medleverede software til G9, ZoomBrowser (PC) og ImageBrowser (Mac), er måske ikke en top professionel sag, men giver rigelig mulighed for optimal RAW konvertering. Og dermed er der vel ikke noget øv-bøv i det !

Hvad kan man forvente –
og hvad kan man forlange ?

PowerShot G9 er ’et stort’ point-and-shoot kamera med RAW, der giver en imponerende kvalitet, med et flot value-for-money. Og dermed skal G9 ikke forveksles / sammenlignes / kategoriseres som et kompakt D-SLR kamera.

G9 er det oplagte kamera til erhvervslivets gør det selv fotografer, hvor billeder produceres til inn-house opgaver, og selvkritiske øjne tilsiger at selvgjort – ikke altid – er velgjort, når kameraet er for lille. Værktøjet skal være i orden – G9 er, måske, the missing link !

Til alle os andre der værdsætter et godt motiv og tilsvarende billed kvalitet, har vi altid en jakkelomme ’skræddersyet’ dimensioneret til G9.

Hvad angår digital billedstøj er billeder fra ISO 80–200 en god ting. Derover kommer stigende med højere ISO værdi, støj i filerne. Hvis der kan tales om pæn støj, der ikke ’fnidrer’ og lukker ned i sort, er støjen til at leve med, i den samlede kamera vurdering.

Billedet ovenfor er busstationen i Fredrikstad (Norge) butikscenter med lysstofrør samt ind faldende dagslys. Fotograferet på ISO 1600 i JPG format, Auto White Balance samt ’P’ program auto – og IKKE optimeret i Photoshop.

Efterfølgende er det morgenlys over Kastellet samt solnedgang på Arnakke i JPG format og høj ISO.

Tekniske highlight:
• 12.1 megapixel point-and-shoot kamera
• 6X optisk zoom, 35-210 mm
• Digic III billedprocesser
• 3” PureColor II LCD monitor
• Dansk LCD menu tekst
• Optisk billed stabilisator (anti ryste billeder)
• Billedformater: JPG, RAW & Movie
• Billedlagring: SD kort
• Macro 1-50 cm.
• Eksponeringsmetoder som EOS-D: Av, Tv, M, Program auto
• ISO: 80-1600 & auto
• Flash: indbygget & hot-shoe for ’EX’ TTL flash system
• Interface USB 2.0
• Vægt 378 gram – inklusive accu, rem & SD kort
• Leveres med browser- og RAW software, manual, rem, kabler, accu & lader

• PowerShot G9 – kr. 3.195,00

Nice-to-have / need-to-have:
• SD kort 133X speed fra kr. 210,00
• Canon retro taske i sort læder kr. 375,00
• EX Canon extern flash fra kr. 1.250,00
• Crumpler bælte taske fra kr. 200,00
• Canon undervands hus WP-DC21 kr. 1.495,00

Priser excl. Moms
Goecker / Per Buchmann - oktober 2007



Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.