Læs mere om Goeckers 150 års jubilæum Goecker Nyhedsbrev Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

epson stylus photo r2400

Tekst og billeder: Per Buchmann

links til denne artikel:

Link til R2400 info hos Epson

R2400 brochure

Bestil her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ny state-of-the-art ink jet printer
Epson Stylus Photo inkjet printere har i mange år været fotografernes foretrukne ’billedmaskiner’. Først med A4 ark printere – nu ark printere helt op til A3+ og A2, samt rulle- og arkprintere, med op til 111 cm print bredde.

Altid i takt med tiden og på forkant med ny teknik. Nye muligheder, finere detaljer, bedre sort og mere akkurat farvestyring. Epson er og har altid været en trendsættende printer leverandør til fotografer og billedfolk.

Stylus Photo R2400 udbygger Epson’s position, med det jeg vover at kalde state-of-the-art printeren til alle billedfolk, der ønsker det ypperste. På den ene side en god klassisk gedigen Stylus Photo printer, på den anden side opdateret og forbedret på flere konkrete punkter.

Feature highlight:
• UltraChrome K3 blæk
• Laaaaaang holdbarhed - 100 år
• Print på Matte, Semigloss & Glossy medier
• Ingen farve-tone-skift og magenta skygger
• Farve, Duotone og sort/hvid print med bedste toneskala
• Fotografisk printkvalitet
• Ark print op til A3+, ruller & Card-Board print

UltraChrome K3 blæk
Det nye UltraChrome K3 blæk er krumtappen i R2400, der giver endnu længere holdbarhed. 100 år lover Epson, og ingen af de tidligere lidt for kendte farve-tone-skift. UltraChrome blæk er kendt fra model 2100, 4000, 7600 og 9600 – K3 er endnu bedre.

Nu kan du printe på alle medieoverflader – inklusive glossy. Samtidig er greyscale printing forbedret med en light-black, light-light black og sort (mat eller glossy), således at ’grey’ filer printes direkte – uden farve-tone-skift. Farverne er de klassiske yellow, magenta light magenta, cyan og light cyan.

Sort/hvid print
Print af sort/hvid, grey scale, desaturatet RGB og Duotone filer (kært barn har mange navne) fremstår med en sjælden renhed og dybde. Jeg har test printet på Epson medier og Somerset bomulds akvarel, hvor resultatet er ualmindeligt godt. Den billedtone og dynamik jeg har givet billedet i Photoshop, kommer også på print.

Farve print
Det er forventeligt godt. Forstået på den måde, at en printer der afløser legendariske EP2100, og dermed appellere til købernes anerkendelse og must-have effekt – skal levere et sublimt resultat. Og det gør R2400 !

Det kan godt være at andre printere i markedet praler af flere farvede patroner, men R2400 leverer på glossy og matte medier, farver og dynamik i overensstemmelse med skærmen. Toneforløb, nuance og detalje er elegant. Tegning i det lyseste lyse, eller det nedkopierede mørke stemnings billede. R2400 kan – du har friheden til kunstnerisk udtryksform, eller neutral præcision. Jeg har også printet kunders reference og test billeder, med et ’lige i øjet’ resultat.

Driver & driver muligheder
Personligt finder jeg Epson driverne gode og overskuelige. Opbygget med respekt for PC eller Mac platform, men individuelle for at udnytte printernes muligheder.

Hurtig indstilling via nogle få klik, og R2400 printer dine billeder med korrekt farvestyring. Eller standard ekstra features til varm-, kold- eller sepiatoning af billederne. ICM og ColorSync farvestyring understøttes fuldt.

ICC profiler & kalibrering
Epson arbejder målrettet for at give kunderne en god oplevelse af out-of-box-quality. En professionel printer, med originale ICC medie print profiler, printmedier og blæk, skal lidt populært sagt – virke i første hug ! Det er den oplevelse jeg havde med R2400.

Test printeren og driveren er ’pre-launch-sample’, hvilket altid giver et par øh-bøh oplevelser. Fint nok, det er prisen for at være helt fremme i skoene, og have det sidste nye til test og demo. Men, det vigtige er at out-of-box-quality er i top – og det er den. Farver, stabilitet og driftssikkerhed kører – i første hug.

Printprofilerne der installeres med printerdriveren er imponerende akkurate. Epson arbejder målrettet for at originale printmedier og blæk, skal matche printprofilen i driveren. Min oplevelse er, at denne målsætning til fulde efterleves.

Ønsker du selvprofilering af R2400 med Gretag Eye One Photo, er det selvfølgelig også muligt. Dermed kan du yderligere optimere R2400’s egenskaber, eller skabe dit eget unikke look.

Single patroner & økonomi
R2400 arbejder med single-ink-patroner - at hver farve har sin egen patron. Det betyder at de enkelte farver først skiftes, når patronen er helt tom. Skifter du patron midtvejs, eksempelvis mellem mat og blank sort, tørrer patronerne ikke. Du kan skifte alt det du vil, en elektronisk dims i patronerne, informerer om aktuel tilstand. Dermed er du sikret imod fejl.

Har du mat sort patron i printeren og angiver Glossy medie, kommer en advarsel på skærmen – elegant.

En lidt lavere patron pris og den nye sikring mod udtørrede patroner, vil give en endnu bedre printøkonomi.

Et komplet line-up
UltraChrome K3 blækket er, som tidligere nævnt, krumtappen i R2400. Denne teknik, der giver bedre print på alle medietyper og endnu flere muligheder for kreativ udnyttelse af inkjet teknikken, implementeres også i de store printere.

Stylus Photo 4800 ark & ruller < A2 levering august
Stylus Photo 7800 ark & ruller < 61 cm levering 4’ kvartal
Stylus Photo 9800 ark & ruller < 111 cm levering 4’ kvartal

Alt-i-alt
På vores PowerDemo aktivitet i Jylland og Store Epson dag her i huset, blev mine test billeder udsat for mange kritiske fotograf øjne. Flere af vores gæster glædede os med at have egne filer med, vi kunne printe. Dejligt – for det overbeviste kunder, gæster og os om, at R2400 er state-of-the-art.

Nu er vi der – fuld fotografisk kvalitet, til farve, grey-scale og Duotone print. En rigtig billedmaskine, god, men ikke specielt hurtig. A3 print på glossy medie i højeste opløsning tager 20 min - quality takes time !

Mit gæt er, at mange billedfolk vil finde R2400 som et stærkt supplement til deres nuværende inkjet printer. Ikke et enten eller, men et både og.

Og nej, jeg har ikke glemt print på CD og skærefunktion til rulleprint. R2400 er en eksklusiv ark printer. Skærefunktionen af rullepapiret klares med ’Fru Fiskars’ og print på CD har vi billigere alternativer til.


  • Imponerende printkvalitet
  • Reduceret fading effekt med UltraChrome K3 blæk
  • Print på alle medie overflader
  • Ingen farve-fnidder-effekter
  • Meget flotte sort/hvid print med dyb sort
  • Akkurate farver
  • Printer langsomt

Tekniske highlight:

  • A3+ ark inkjet printer
  • rinter farve, grey og Duotone
  • 5760x1440 dpi / glossy & 2880/1440 dpi / matte & semigloss overflader
  • 8-farve print system
  • Black-mat, black-glossy, light-black, light-light-black
  • Yellow, magenta, light-magenta, cyan, light-cyan
  • Print på ark < A3+, ruller 32,9 cm & CardBoard max. 1,3 mm tykke
  • Spec. Loader til ’halvstive’ medier som akvarel m.m.
    • Farvestyring ColorSync & ICM
    • Originale ICC farveprofiler til alle Epson medier
    • Interface USB 2.0 & FireWire
    • Dimension 223 x 615 x 314 mm / arbejdende 457 x 615 x 737 mm
    • Vægt 11,7 kg
  • Epson Stylus Photo R2400 kr. 6.795,00 + moms

 


 




 

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.