LupoLight LED videolys Goecker Nyhedsbrev Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

Field test:
Fuji - FinePix X100

Per Buchmann
Bookmark and Share Tekst og billeder: Per Buchmann ©
 

Eksklusiv og kompakt reportage elegance

Fuji X100 Fieldtest

Dengang farfar var ung og købte sit første fotografiapparat, var kamera design som Fuji FinePix X100. Enkelt, gedigent, funktionsdygtigt i lang tid, med knapper og indstillinger, placeret uden ergonomisk bagtanke.
For den yngre generation, er Fuji som varemærke, point-and-shoot kameraer. For os der har været med over tid, er Fuji synonym med et bredt og alsidigt film sortiment, dengang det var interessant, - samt en beskeden men udsøgt perlerække af kameraer. Kameraer til film, med og uden udskiftelige objektiver.
Fuji er også kendt for objektiv produktion på højeste niveau. Fujinon er produktnavnet, når de anvendes på egne kameraer, eller med Hasselblad på frontringen.
Denne stærke fortid, vurderer jeg som en af årsagerne til den ambitiøse markeds forventning, før første kamera er rullet ud fra Fuji i Japan. I denne stund, efter timer i felten med X100, og mange gode optagelser ’i kassen’, finder jeg at kameraet har rigtigt mange kvaliteter – ikke mindst en god billedkvalitet.

Om denne field test
Field testens grundlag er min opfattelse af X100 som et seriøst point-and-shoot kamera, til den kræsne billedskaber. Det skal være fysisk let, fornuftig størrelse, ease of use, JPG og RAW filformat, hurtig og præcis autofokus, mulighed for høj ISO optagelser samt lidt manuelle eksponerings indstillinger. Alt det kan X100. Og gør det godt.

fuji X100 Field test

Funktion og funktions muligheder
Til min smag har Fuji R&D afdeling lagt ALT for mange elektroniske ekstra features i X100. På den anden side, så er det der, til dem der ønsker det.
Det store, og velplacerede, hjul oven på kameraet er eksponeringsmetode vælger. Eksponerings kompensering er logisk placeret lige til højre herfor. Den drejes utilsigtet for let.
Jeg har med stor succes fotograferet i ’A’ mode – blændeprioriteret. Det store hjul på ’A’ og jeg bestemte blænde.
Mekanisk finish og det udefinerbare ’touch’ er godt. Udløser har ’det rigtige’ tryk og (næsten) lydløs (alle bimle-bamle lyde havde jeg slået fra).

Autofokus
I point-and-shoot gruppen har jeg aldrig set bedre ! Præcis, hurtig og brugervalgt mulighed for AF-felt placering over næsten hele motivarealet. Det er godt lavet.
Manuel fokusering via smal ring på objektivet.
Høj ISO
Jeg har kun fotograferet i RAW format, primært på 200-400 ISO, hvor fil kvaliteten er imponerende. Selv ISO 800 kan anvendes uden problemer og ISO 1600 giver også god fil kvalitet. X100 leverer i point-and-shoot gruppen, en sjældent set flot høj ISO performance.

Triple søger system
X100 har tre søgersystemer – optisk søger, LCD skærm og optisk søger med indspejlet LCD billede.
Den optiske søger har en præcision, der gør det til en hensigts-erklæring.
LCD skærm med 100% realvisning. Lysstyrken på LCD skærmen er god og ok, uden at imponere. Detaljevisning og farve nøjagtighed er god. Histogram i optagesituation samt indspejlede gitterlinjer på LCD skærme, giver altid positive point hos mig.
Optisk søger med indspejlet LCD skærm, kan klart være en rigtig god funktion til mange.
Eksponeringskompensation vises på såvel ekstern som intern LCD skærm. Elegant.

Multi funktions vælger
Muliti funktions vælger bag på kameraet med indstillingerne, menu-WB-drive-flash er, på den ene side enkel betjening, på den anden side virker den lidt upræcis og bøvlet. Indstillingerne er nødvendige og placering korrekt. Funktionaliteten skal Fuji ikke roses for, men efter nogle forsøg, fandt jeg metodikken.

Lysstofrør
X100 er ikke gode venner med lysstofrør. Der kommer vertikale striber og tågebanker i billedet. Det er sket mere end én gang. Jeg har reproduceret det på flere lokationer. Se billede fra Nørreport station i slideshow.
Når jeg omtaler negativ funktionalitet, er det altid min hensigt, at søge en positiv udgang – hvad gør vi så ! Her har jeg ikke svaret. Og ja, der er modlysblænde på kameraet.
En lille bug
Når X100 går i time-out, kan det ikke vækkes ved udløser aktivering. Fuji Japan ved det. Det bliver rettet ved en kommende firmware opdatering. Sluk og tænd kameraet på on-off knappen, så kører det.

Alt-i-alt
Field test dagene med X100 har været overbevisende, når autofokus, høj ISO, skarphed, kontrast, funktionalitet og billedkvalitet ses i helhed.
Husker du at købe modlysblænde (vigtigt), skal ej fotografere lysstofrør, og bliver gode venner med multi funktions omskifteren – ja, så er X100 din nye trofaste følgesvend til vindjakkelommen eller den lille bæltetaske.
Billederne i slideshow kan, håber jeg, vise kameraets alsidigheds potentiale. At billedkvaliteten, her 800 px, distancerer tilsvarende i markedet, og på flere punkter nærmer sig nogle SLR kameraers kvalitet. Klik her for at se slideshow.
Hands-on A3+ print kan ses hos Goecker afdelingerne i Århus, Stockholm og København, samt hos udekørende kolleger.

Tekniske highlight: 12.3 MP ASP-C CMOS sensor 2,0/23 mm eqv. 35 mm i 35 mm format Blænde 2,0-16 i ⅓ trin 9-blads blændelameller Billedlagring på SD kort Filformat: JPG, RAW & JPG, MOV Nærgrænse 80cm / Makro 10cm ISO 200-6400 Eksponeringsmetoder:
’P’, ’M’, ’A’ & ’S’ 2,8” LCD monitor 460K & optisk søger Vægt 445 g

Fuji FinePix X100 – kr. 6.495,00

(red.) I skrivende stund får vi Fuji X100 på lager i små portioner. Du kan med fordel booke dit kamera på dette link, så kommer du ind i køen.

© Per Buchmann – Goecker
Maj 2010
Priser excl. moms

 

 

 

 

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.