Fotobørsen Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

Leica S2

Per Buchmann
Tekst og billeder: Per Buchmann ©

links til denne artikel:

Download pdf version af denne artikel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Leica kvalitet i mellemformat
  • Spaltelukker eller centrallukker
  • 37 megapixel - ergonomi - autofokus - ease-of-use

Mini hands-on af S2 beta version

© Per Buchmann

På Photokina messen i efteråret 2008, introducerede Leica – som grand surprise – S2 mellemformat high-end digital kamera.

Et helt nyudviklet 37 megapixel storformat kamera, med afsæt i 35 mm kameraernes ergonomi, samt ease-of-use betjening. S2 skal konkurrere med Hasselblad, Leaf og Phase One om high-end købernes gunst.

LeicaS2

Jeg har haft lejlighed til en sneak-peek mini hands-on af betaversion S2 med 70 mm og 180mm, i en weekend, hvor der kun kom ’sort’ lys fra himlen. Ikke de bedste betingelser, for at danne sig et retvisende helhedsindtryk, men nok til at fornemme hvor S2 er på vej hen.

Første opgave
Første opgave var, selvfølgelig, testtavlen på studiet – der blev bestået med bravour. Helt klart – det ser godt ud, men da beta kameraet havde en ikke fuldt farveoptimeret firmware, valgte jeg kun at tage nogle få skud på lav ISO og optimal blænde. Forventningens glæde er i hus, til en dybdegående kom-rundt-om-det-hele test.

Anden opgave
En slentretur rundt om Frederiksborg Slot og Slotssøen, i et ikke imponerende lys, hvilket giver en ISO indstilling på 640 og 1250. Billederne herfra er, alt taget i betragtning – et beta kamera og ’sort’ lys fra himlen, ganske godt. Leica objektiv kvalitet og et stort 37 megapixel billedelement, fornægter sig ikke. Efterfølgende her-er-de-første-S2-billeder, er optimeret i Capture One 5 PRO. Klik’er du på dem, vises de i 1000 px bredde.

Ergonomi
Leica er mestre til smukt design. S2 er ingen undtagelse. Smukt design og få knapper passer godt til analog fotografi – men, efter min opfattelse, ikke ubetinget til professionelt digital arbejde.

ALLE funktions indstillinger er ’gemt’ i menu linjer, der kræver tre – fire – fem tryk, før funktion er opnået. Udvalgte funktioner kan lægges frem til push-bottom.

Udløseren er ikke imponerende let at dossere ved Continuous metode. Til mange, eller lange optageserier, hvor kameraet er håndholdt, vil jeg ønske mig vertikalgreb.

Fokusering
Autofokus giver indtryk af præcis og hurtigt funktion. Manuel fokus indstilling på objektivet arbejder mekanisk lækkert med god søger kontrast, der giver et klart brillant billede. Aflæsning af eksponerings information i søgeren, er til den gode side.

Helhedsindtryk
Det er ikke fair overfor et beta kamera at komme med konklusioner. Helhedsindtrykket er Leica lækker mekanik og optisk kvalitet. Ergonomien er god nok, om end jeg ikke ’sympatiserer’ disponeringen af smukt design frem for funktionalitet i optagesituationen. Reportage fleksibilitet ønskes af mange, med direkte acces til skift af Autofokus metode, White balance samt Eksponerings kompensation. Fotografer der arbejder med faste kamera- og menu indstillinger, prioriterer ikke dette punkt op.

S2 har potentialet
S2 har potentialet til at få fast plads i fototasken, hos mange ’typer’ fotografer. Fotografer der ønsker stor mobilitet sammen med high-end resultater, bør se efter S2. Ejere af Canon og Nikon flagskibsmodeller, der ønsker yderligere kvalitet i billederne, skal også se efter S2. Og så er der selvfølgelig, alle dem der ønsker sig en Leica, fordi det er kvalitet med en hamrende lækker finish.

Leica S2 feature highlight:
• Mellemformat high-end kamera
• 37.5 megapixel 30x45 mm (2:3) billedelement
• ISO 80 -1250
• Nyudviklet objektiv program
• 1-punkt autofokus
• Eksponeringsmetoder –
Program auto, ’A’ Aperture priority, ’T’ Time priority. ‘M’ manuel
• Lukker: 8sec. – 1/4000 sec, flash 1/125 sec.
• Filformat: RAW i DNG format & JPG
• Billedlagring: CF & SD kort
• Udskiftelig matskive
• Dust- and water proof
• 3” LCD monitor

Leica S2 hus - fra kr. 117.200,00
Leica S objektiver - fra kr. 22.800,00
Levering:
Leica S2 leveringer forventes fra ultimo december 2009, med begrænset objektiv sortiment.

Yderligere oplysninger
Kontakt venligst Goecker’s Lars / 3586 5106 eller Kenneth / 3586 5126 for yderligere Leica S2 information.
For oplysning vedrørende leasing, kontakt venligst Anne / 3586 5112.

S2 objektiv program:
• 2,8/ 24 mm ASPH
• 2,5/ 35 mm ASPH CS
• 3,5/ 30 mm TS (Tilt & Shift)
• 2,5/ 70 mm ASPH CS
• 2,5/100 mm
• 3,5/120 mm macro APO CS
• 3,5/180 mm APO CS
• 3,5/ 30-90 mm zoom

CS = Central shutter / Central lukker
ASPH = Asfærisk objektiv konstruktion
APO = Apokromatisk objektiv konstruktion

Priser excl. moms
© Goecker – Per Buchmann
November 2009.

 

Se billeder fra Leica S2 nedenfor. Klik for at se dem i 1000 pixels bredde:

 

 

 

 

 


 

 

 

 

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.