LupoLight LED videolys Goecker Nyhedsbrev Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

Field test:
Nikkor AF-S 200-400/4 ED VRII

Per Buchmann
Tekst og billeder: Per Buchmann ©

links til denne artikel:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nikon 200-400 test

Nikon har over år opbygget et særdeles positivt og solidt ry, blandt alverdens tele-fotografer. Et ry den nye AF-S 200-400/4 ED VRII på bedste vis supplerer.

Problemstillingerne, for nu at gå den vej, er at teleobjektiver har / kan have problemer med kontrast, modlys, Chromatic Aberration samt Purple Fringing. I dette tilfælde, har jeg ikke mødt omtalte ’optiske egenskaber’. Selv med TC-20E III 2X telekonverter, der giver 400-800 mm lysstyrke 8, er billedkvaliteten til den gode side.

Vægt og håndtering er faktorer tele-fotograferne vægter højt. Betjening, mekanisk finish, omskiftere, balancepunkt skal fungere ude i den virkelige verden. Det gør det. Vægten er i småtingsafdelingen, for et objektiv af den klase, med kun 3360 gram, hvilket gør det let at transportere i naturen. Inkluderet er i øvrigt en praktisk etui / rygsæk.

I objektivet anvendes alle Nikon’s bedste teknikker med ED glas, ’N’ Nano Crystal Coat, SWM autofokus, VR II Vibration Reduction – Image Stabilizer, samt ekstra dust-and-splash proof protection.

Illustrationen viser 200 mm – 400 mm – 800 mm.

Punkt- og planskarphed for 200-400 mm
Blænde 4 er ok
Blænde 5,6 er god
Blænde 8, 11 & 16 er bedst


Illustrationen viser med uret fra øverst venstre 200 mm, blænde 4 – 5,6 – 8 – 11

Illustrationen viser med uret fra øverst venstre 400 mm, blænde 4 – 5,6 – 8 - 11

Med 2X telekonverter = 400-800 mm
Blænde 8 er fuld blændeåbning
Blænde 8 er ok
Blænde 11 & 16 er godt

Illustrationen viser med uret fra øverst venstre 800 mm, blænde 8 – 11 – 16 – 22

Min sædvanlige kommentar til vignettering er, at det er no-problem for RAW fotografer, der i RAW konverteren reducerer mørke hjørner.

Strømforbrug
AF motorer og VR billedstabilisering bruger strøm. Intet nyt heri. Jeg konstaterer blot, at dette objektiv, har et større strømforbrug, end mindre objektiver – og mere end jeg normalt møder. Konkret var strømforbruget på 21% til 176 optagelser. Gør ikke dette til en knast i evaluerings billedet, men husk at købe en ekstra accu, inden du går i felten til en stor fotosession.

Autofokus
SWM – Silent Wave AF-Motor for hurtig og lydløs autofokus. Et system Nikon over år med succes har implementeret i nye objektiver.

I området 200-400 er AF hurtig og velfungerende, med en vigende tendens mod de yderste AF-felter, når der zoom’es mod 400 mm området. Med telekonverter TC-20E III anbefales kun de midterste AF felter.

Fra rutineret fuglefotograf kom anbefaling af 21-Point AF – funktion A3 i Custom Setting. Fra egen erfaring supplerer jeg med funktion A8, AF Point Selection, hvor jeg vælger 11 point frem for 51 point. Dette giver et hurtigere skift fra venstre-højre og top-bund.

Samme fuglefotograf anbefaler otte til ni billeder pr. sekund, for at sikre den helt rigtige optagelse. Fra anden side hører jeg tre til fire billeder i sekundet. Anyway, gør dine egne erfaringer – mulighederne er der, med denne klasse udstyr !

Kontrast & modlys
Jamen kort og godt imponerende billedkvalitet. Chromatic Aberration og Purple Fringing har jeg ikke på mine optagelser. Selv da jeg, bevist, fotograferede i direkte modlys er optagelser fejlfrie. Med TC-20E III telekonverter falder optisk performance, der fremkommer sporadisk Chromatic Aberration, men billedresultaterne er fortsat til den gode side.

Med TC-20E III telekonverteren anbefales attention for korrekt valgt AF punkt, lukkertid og stabilt stativ – skal jeg hilse og sige, fra egen erfaring … ! Med telekonverteren arbejdes i 400 – 800 mm området, hvor selv den mindste rystelse ses på billedet som uskarphed. Lukkertid på 1/2000 sek. og et-ben stativ er IKKE stabilt nok. Manfrotto U-bøjle, varenummer 393, kan anbefales. Igen, gør dine egne erfaringer – udstyret er i orden.

Alt-i-alt
Læseren vil på foranstående linjer læse mine oplevelser, erfaringer og positive respons. Den sammenfattende slut kommentar skal være, at objektivet teknisk er et top professionelt produkt. Indsigtsfuld betjening og anvendelse kan skabe skønne billeder – som jeg, på den positive måde, bitterligt og lærerigt har erfaret. Heri inkluderet, at Manfrotto’s U-bøjle giver stabilitet / skarpe billeder, samt fuld bevægelsesfrihed på kamerastativet.

Slideshow viser udvalgte billeder fra mine mange fotosessions med 200-400’eren, og i kombination med TC20E III 2X telekonverter. Optaget i RAW format, optimeret i CO6PRO, hvor en del er beskåret.

Klik her for at se slideshow

Hos Goecker ønsker vi dokumentation ved produkt præsentationer og field test. Derfor er vore billeder ’kun’ optimeret fra RAW i CO6PRO. Ingen præsentererede billeder her på sitet, eller hands-on kopier, er efterfølgende ’nusse pusset’ i Photoshop.

Hands-on A3+ format print kan ses hos Goecker Århus, Stockholm og CPH.

Feature highlight:
• Zoom 200-400 mm
• Blænde 4 – 32
• Med TC-20E III telekonverter 400-800 mm, blænde 8 – 32
• ED linseelementer
• ’N’ Nano Crystal Coating
• SWM AF-motor
• VR II optisk billedstabilisator
• 9-blads blænde
• Nærgrænse 195 cm
• Ø52 mm filter drop-in
• Vægt 3360 g
• Leveres inkl. praktisk etui / skuldertaske, dæksler & modlysblænde

• AF-S Nikkor 200-400/4 ED VRII kr. 38.775,00
• Telekonverter TC-20E III kr. 3.349,00
• Nikon drop-in Polarisationsfilter kr. 1.270,00
• Manfrotto 393 kr. 1.295,00

Denne field test er udført med –
Nikon D3s
Et-ben stativ (= no go)
Kamerastativ med Manfrotto 393 U-bøjle

Priser excl. moms
© Per Buchmann – Goecker
august 2011


 

 

 

 

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.