Fotobørsen Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

Nikon d3

Per Buchmann
Tekst og billeder: Per Buchmann

links til denne artikel:

Download hele artikel i pdf

Bestil her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En ny generation high-end reportage- og feature kamera

Nikon har med full-frame D3 introduktionen taget et vigtigt og markant skridt tilbage i high-end kamera markedet. Et kamera der med sin alsidige performance, appellerer til såvel reportage-, feature-, portræt og genrefotografer.

D3 kamera huset er den kendte Nikon kvalitet, med velfungerende og gennemført finish. Men, under magnesium husets ydre, gemmes mange nye teknologier, der leverer en sublim funktionalitet i optage situationen, og output billedkvalitet der sætter ny markeds standard.

’FX’ format full-frame
Full-frame billedelementer giver altid tekniske fordele og bedre billedkvalitet. Mindre digital støj er en af gevinsterne, samt fuld udnyttelse af objektivernes brændvidder. Og, når det som her, er et nyudviklet 12.1 megapixel CMOS element, er det noget ’der rykker’.

ISO området dækker fra 200-6400, og i udvidet metode helt op til 25.600 ISO. Jeg har under field testen ’kun’ fotograferet i RAW format og konverteret i Capture One 4 softwaren, der er kendt for state-of-the-art kvalitet samt god støjreduktion.

’FX’ og ’DX’ format
Nikon har i dag to billedelement teknologier. ’FX’ er full-frame med high-end kvalitet i D3 kamera. ’DX’ er ikke full-frame, repræsenteret i D300, samt Nikon’s konsument kameraer.

I denne forbindelse er det vigtigt at fastslå betjeningsfællesskabet mellem D3 og D300, hvor greb og funktionalitet er look-a-like. Dette kan være en stor fordel for D3 ejere, der ønsker at supplere med en D300, eller D300 ejere der efterfølgende opgraderer fototasken med D3.

Hvis du anvender ’DX’ funktionen i D3, reduceres opløsningen til 5.1 megapixel.

Foto:
Gallerierne indkøbscenter - 800 ISO & 14-24/2,8
Skib – 3200 ISO & 24-70/2,8
Frederiksborg Slot – 800 ISO & 14-24/2,8
Passage – 800 ISO & 14-2472,8

Brugermanual
Et første bekendtskab med D3, inkluderer 444 sider dansk manual. Selvom kameraet indeholder mange nye features, præsterer Nikon utrolig grundighed, eller sikrer sig imod ethvert retsligt angreb, for manglende kundeinformation. Nu vel, sådan er det, og den der springer hele manualen over, snyder sig selv for gode oplevelser og indsigt i nyerhvervelsen.
Manualens digerhed kompenseres af fornuftig disponering, med afsnits markering til hurtig opslag. Afsnittene om fokusering samt flashfotografering indeholder mange nyttige oplysninger og fakta, der afspejler kameraets alsidighed.

Custom Functions, individuel indstilling af ekstra kamera funktioner, er tildelt 99 sider ! Men, fald nu ikke ned af stolen eller søg mod depressionens afgrund. Da jeg fik kameraet, et helt nyt, gik jeg ud og fotograferede med alle Custom Functions i fabriks indstilling og opnåede et sublimt resultat. Derfor, manualen er noget du ’æder’ dig igennem step-by-step, et af snit af gangen. Dermed finder du funktioner, der har betydning for din opgaveløsning.

Hvis du kommer i betjenings uføre, hvilket sker for os alle, trykker du på de to grønne knapper bag på kameraet, hvorefter kamera nulstilles til fabriks default.

Kamerahuset
Fra Nikon introducerede F3 kamerahuset tilbage i 1980’erne, har fotografer uanset loyalitetsmærke troskab, anerkendt ergonomi, funktionalitet og søger som markedets bedste. D3 fortsætter traditionen.

Illustrationen viser søgeren med eksponerings- og kamera informationer i bundlinien og til højre. Sammen med det store øjepunkt, diameteren i søgeren, er søgerbilledet altid klart aflæseligt, med alle relevante informationer.

Nikon tilbyder forskellige matskiver, der købes ekstra og skiftes på et par minutter, som en no-problem operation. Til vidvinkel-, reklame- og arkitekturbilleder er kvadreret matskive oplagt.

Fra gammel tid er exposure lock AE-L aktiveret på kontakten til højre for søgeren. Men, selv garvede Nikon fotografer overser, at AE-L lock over tid har været Custom Function c1. Dermed flyttes eksponerings lås til udløser knap - horisontalt eller den vertikalt.

Funktions LCD panelet bag på kameraet, med de tre kvik knapper til ISO, Quality og White Balance er bare så rigtigt. Efter grundindstilling af kamera funktion i Menu, klares resten herfra, sammen med drive-, LiveView- og Mirror Lock indstilling på venstre kameraskulder. Selv ved stativ optagelser, er det tæt på fuldendt.

Husk ’info’ knap bag på kameraet, der viser eksponerings- og autofokus indstillinger. Specielt under dårlige lysforhold, samt til kontrol af korrekt autofokus valg, har ’info’ knappen været mig til god hjælp.

Foto: Morgenlys i Odden Færgehavn – 3200 ISO & 24.70/2,8

Performace, kamera speed og hukommelseskort
D3 er et af markedets hurtigste kameraer, med super focus tracking og flest billeder pr. sekund. Men, én af forudsætningerne herfor, er CF kortets ydeevne. D3 er i skrivende stund, reelt alene om at udnytte UDMA kortenes 300X hastighed, der igen er en forudsætning for kameraets realperformance i optage situationen. Test viser at 133X kort, reducerer kamera hastighed med 33%, og ældre kort af god kvalitet reducerer hastighed med 50% - eller mere !

En af manualens mange nyttige oplysninger, er afsnittet om hukommelseskort. Her angives godkendte hukommelseskort, hvilket ’pudsigt nok’ kun er Sandisk og Lexar i nyeste og bedste hastighed.

Det undrer mig ikke. Det der derimod undrer mig, er fotografer der køber no-name CF kort, og ’kun’ sparer et par hundrede kroner, efter at have købt grej og gear på 1’ klasse i multi-mange-penge-klassen. I Goecker Huset oplever vi ofte kamera misk-mask, relateret til no-name CF kortenes manglende system kompatibilitet. Det er da den bedste måde at misrekommandere egen investering. !

D3 har som det første professionelle kamera to CF kortholdere – tak. Med to 8GB kort er du klar til 620 RAW billeder eller 2.200 JPG billeder. Det er vist ik’ så ringe !

Foto: Bagsværd Sø – 400 ISO & 14-24/2,8

Accu og lader
Hele det elektriske system er nyudviklet, med det formål at reducere strømforbruget, og dermed øge fotografens driftssikkerhed, under selv de mest ekstreme forhold. Manualen oplyser at ved arbejde i 200, JPG format, 70-200 VR objektiv, LCD monitor tændt etc. kan der optages ca. 4.700 billeder. Dermed er der ikke akut risiko for power out, hvis du passer opladning omhyggeligt. Til store job, og job med mange optagelser med ’VR’ objektiv, Vibration Reduction, anbefaler jeg ekstra accu. Den medfølgende lader har plads til to accu’er.

I Menu og værktøj finder du batteri indikator, der angiver aktuel restkapacitet på accu samt antal eksponeringer siden sidste ladning. Igen en god feature, der kan vise sin værdi ved store job eller ugunstige og kolde job.

LDC monitor
LCD monitoren skal ikke beskrives – den skal opleves !

Kære kamera konkurrenter i markedet. Hvis I tror I har en god monitor på Jeres kameraer, så prøv at se Nikon’s. Billedbetragtning og lup funktion er top – intet mindre.

Menu aflæsning og navigation med multivælgeren betjenes enkelt og præcist, også med handsker. Overskueligheden er i top, og der hvor overskueligheden og hukommelsen ikke rækker, har Nikon det vidunderlige ’?’ der ved aktivering, giver en kort og klar (på engelsk) funktions forklaring. Dermed løber vi ikke den forkerte Menu vej, når vi liiiige skal finde den helt rigtige funktion.

Flere læsere vil her måske ryste på hovedet over min positive vinkel, og sige – han ka’ sgu’ sagtens med alle de kameraer han prøver over tid. Nej, et nyt kamera ER også nyt for mig. Jeg tillader mig blot den flothed, at bruge en halv time med manualen, indledningsvis, og en halv dag med kameraet, før jeg kaster mig ud i den krævende job løsning.

Autofokus
Dette emne er så stort at flere illustrerede sider med fordel kan anvendes, for blot at vise en del af mulighederne. Sådan bliver det ikke.

Autofokus systemet i D3 kamerahuset er (også) helt nyt, hvorimod metode funktion ’M’, ’S’ og ’C’ er uændret (Manuel, Single, Continuous) ligesom fokuserings betjening på objektiverne er uændret, hvilket er en god ting, for dem der har GODE objektiver i fototasken.

Op til 51 AF-punkter kan aktiveres i brugervalgte trin på 1, 9, 21 eller 51 aktive AF punkter. Med AF omskifteren til højre for LCD monitor vælges Enkeltpunkts-AF, Dynamisk valg AF punkt eller Autopunkts AF.

Hver for sig gode systemer, men også ganske forskellige, hvorfor individuel test og forsøg anbefales.

Jeg er ikke sportsfotograf, og har ingen intention om at gå nationens mange gode sportsfotografer i bedene. Derfor har jeg prøvet AF funktionalitet på gadelivets bevægelige elementer. Resultatet er teknisk opmuntrende og overbevisende, men visuelt uinteressant, hvorfor jeg ikke bringer illustrationer.

For optimal AF udnyttelse bør du nyde manualens afsnit herom. Det er her du henter den AF feature, der sammen med dig, giver en unik kombination.

Ved AF prøven fotograferede jeg i Continuous RAW og fem til ni billeder i sekundet, på et UDMA CF kort, uden at der opstod ’trafikprop’ mellem kamera buffer og CF kortet. Det tegner lovende for de rigtige sports- og aktion fotografer.

Foto: Hundested Station – 1600 ISO & 14-24/2,8

Objektiver og objektiv kvalitet
I forbindelse med introduktionen af D3, havde Nikon’s teknikere ’tilfældigvis’ to zoom objektiver og tre lange tele objektiver klar. Nå, helt tilfældigt er det nok ikke, idet alle der beskæftiger sig med high-end fotografi, er sig yderst bevist om objektivets kvalitet – eller mangel på samme.

ED Zoom objektiverne 14-24/2,8 og 24-70/2,8 med Nano Crystal Coat og Silent Wave AF-motor, er det perfekte makkerpar til den i forvejen anerkendte VR zoom 70-200/2,8.

Nano Crystal Coat er en ekstra coating der modvirker overstråling og flare – eller som Nikon selv skriver ” Exclusive Nikon Nano Crystal Coat further reduces ghosting and flare for even greater image clarity”.

Nano Crystal Coat øger ydermere skarphed og forbedrer kontrast, hvilket er en god ting i almindelighed, men hjælper også ved lidt større blændeåbninger.

Jeg håber du på illustrationen kan se forskellen på ikke Nano til venstre og til højre med Nano Crystal Coat.

’N’ guld mærket på objektiver betyder Nano Coat. Flere Nikon objektiver er ’N’ coatede, blandt andet makro 105/2,8 VR.

Teleobjektiverne på 400mm, 500mm og 600mm er også Nano Crystal Coat samt Nikon’s generation II VR image stabilizer, Vibration Reduction, der supplerer det i forvejen eksklusive telefoto line-up.

Dermed har Nikon en objektiv perlerække der understøtter D3 kameraet egenskaber.

Men, og der er et stort men. Nikon’s objektivbajonet er aldrig ændret. Det vil sige, at alle objektiver fra en gang i 1960’erne og til dato, kan anvendes sammen med D3. Derom ingen tvivl eller diskussion.

Jeg har prøvet enkelte objektiver af dem der var kendt som ’guf’ for blot få år siden. Resultatet blev, at selv efter få optagelser var det naturligt at søge mod nye ’friske græsgange’. Vi er med D3 helt deroppe, hvor ordet spitzenklasse skal på banen, hvis du vil udnytte de 12.1 megapixel fuldt ud.

Summa summarum - flere af de gode gamle objektiver, er mere gamle end gode ! I efterfølgende oversigt ser du objektiver Goecker anbefaler for optimal udnyttelse af D3.

Vidvinkelzoom FX 14- 24 / 2,8
Normalzoom FX 24- 70 / 2,8
Telezoom FX 70-200 / 2.8 VR
Telezoom FX 80-400 / 4,5-5,6 VR
Telezoom FX 200-400 / 4,0 VR

Tele FX 200 / 2,0 VR
Tele FX 300 / 2,8 VR
Tele FX 400 / 2,8 VR
Tele FX 500 / 4,0 VR
Tele FX 600 / 4,0 VR

Makro FX 60 / 2,8
Makro FX 105 / 2.8 VR

Teleconverter TC-14E II FX 1,4X forlængelse
Teleconverter TC-17E II FX 1,7X forlængelse
Teleconverter TC-20E II FX 2,0x forlængelse

i-TTL flash foto
Nikon’s i-TTL flashsystem er kendt fra flere tidligere kamera modeller som meget velfungerende. D3 læner sig op ad denne succes og fortsætter uændret. Til ikke Nikon kendere skal oplyses, at trådløs TTL fotografering, med et i princippet uendeligt antal flash enheder, er muligt.

Udendørs reportage fotografering med kombineret dagslys og flash er på mange måder en god ting. Til bryllups- og portræt fotografer er funktionen oplagt. Et godt cowboy trick er, at hvis du anvender fastlåst Kelvin, sammen med i-TTL flash, har du optimal farvebalance kontrol i optage situationen.

Digital billed støj
Alle kameraer, uanset pris, giver digital billedstøj ved høj ISO optagelser. Faktorer som objektiv, RAW konverter og in-camera-noise-reduction, har indflydelse på hvor meget digital støj der kommer, samt hvordan det ser ud.

D3 arbejder fra ISO 200 - 6400 i standard metode, og op til fantastiske ISO 25.600 i extended metode. Billederne i denne field test er suppleret med optagedata, så du kan se at billedkvaliteten holder. Det tidligere viste billed fra Odden Færgehavn på ISO 3200 har tegning (helt) ind under opkørselsrampen.

Illustrationen viser RAW optagelser i udsnit af min testtavle på ISO 200 og 25.600. Selvfølgelig er der støj i højre billed, men bemærk detaljeskarpheden er intakt, samt at penselens sorte hår ikke er misfarvet. Jeg fristes at sige, at der godt må nikkes anerkendende … ! Filerne er optaget med låst hvidbalance i kunstlys, konverteret i Capture One 4 - uden ’fiflerier’ selvfølgelig. Montagen er et screen dump fra min Eizo i 100%.

Ekstra features
Jeg har fundet flere interessante oplysninger på min vej rundt med kameraet, i manualen samt på Nikon information site. Her er nogle af dem.

GPS
I henhold til manualen er specificeret Garmin model og Nikon tilslutnings kabel testet fungerende.

D-lightning
Brugervalgt menu funktion der i optagelsen reducerer stor kontrast. Kan også optimeres i kamera, efter optagelse, med D-Lightning. RAW optagelse konverteres til JPG og JPG optagelse forbliver JPG, D-Lightning øger loadnings tid til CF kort.

Virtuel horizon
Navigator på LCD monitor for angivelse af horisont linie, vertikalt som horisontalt. Må være genial sammen med kvadreret matskive.

AF fine tune
Fin justering af autofokus for objektiv der er ude af fokus. Manualen fraråder og ”bør kun foretages efter behov”. Objektiver jeg har anvendt, havde ikke behov for fine tune.

HDMI
Gør det muligt at vise billeder fra kamera til HDMI TV. Kabel medfølger ikke.

Live view
Live view = live visning, at spejlet klappes op og du ser motivet – live – på LCD monitor. En funktion Nikon anbefaler til at komponere billeder.

Jeg er ikke helt imponeret af Live View, også fordi det reducerer kamera betjenings hastighed. Men til optagelser fra meget lavt eller højt kamera standpunkt, kan det være en god ting.

Alt-i-alt
Mange field test afslutter jeg med et plus / minus skema, der i ét blik giver en hurtig essens. D3 kameraets fleksibilitet og alsidighed, samt alle de nye objektiver, efterlader et så bredt og positivt indtryk, at jeg frygter begrænsning ved et plus / minus skema.

D3 er ikke ’bare’ et nyt kamera, men - ET HELT NYT KAMERA ! Jeg ikke har mødt fejl eller begrænsninger fra kameraet, der reducerede min kreativitet eller arbejdshastighed på studio eller on-location. Derimod har jeg flere gange mødt egen begrænsning i optagesituation og ved RAW konverteren, med deraf følgende ret og pligt at gøre det bedre (en om’er) for at udnytte D3 kameraet.

Frederiksborg Slot – 400 ISO & 14-24/2,8

Hands-on billeder i København og Århus
Kom forbi Hejrevej til billed hands-on og en kop kaffe. Jeg har printet et pænt antal i A3+, så du rigtigt kan se billedkvaliteten. Når Århus afdeling åbner, har vi et tilsvarende sæt billeder der.

Stavefejl
Jeg gør mig umage for at undgå stavefejl, og Bo (Goecker kollega) afluser de sidste – tak. I denne field test anvendes mange fagudtryk på IE, International English, samt menu linie angivelser. Mange IE ord ligger tæt på de danske, hvorfor mange antydninger om stavefejl kan være berettiget, men her er der en gennemgående bagtanke.

Nice-to-have:
• Accu EN-EL4a
• Kvadreret matskive
• Wireless WT-4
• Protect filter til objektiver
• SB-800 / SB-600 i-TTL flash
• Wireless TLL remote commander SU-800
• UDMA 300X CF kort
• Fotografer til computer software - Camera Control Pro 2

D3 tekniske- og feature highlight:

  • 24x36 full-frame CMOS billede sensor
  • Magnesium hus med splash proof forsegling
  • 12.1 megapixel effektivt
  • ISO 200-6.400 / extented <100-25.600
  • Filformat RAW, TIF, JPG & RAW/JPG
  • Motor: 9 b/s v/FX, 11 b/s v/DX format
  • Buffer: JPG 64 stk. & RAW io
  • 51-punkt / 21-punkt / 9-punkt autofokus, AF-Krydssensor på 15 sensorer. Aktiv på alle objektiver & lysstyrker
  • LivieView - kan fjernstyres, inkl. AF, fra computeren
  • Expeed billedprocessor
  • PictureControl:
    Individuel indstilling efter motiv (gemmes i kamera) – sportshal / teater / etc. Retouch / billedoptimering
  • Avanceret noise reduction
  • Billedarkivering: 2 stk. CF kort - UDMA kompatibel
  • 3” LCD monitor:
    922K opløsning (markedets bedste !)
    100% billedudsnit & 1700 betragtning
  • Custom Function:
    Alsidig brugervalgt optimerings mulighed
  • i-TTL flash, TTL flash & trådløs ir-kontrolleret flashsystem
  • Lukker slidstyrke ’garanteret’ 300.000 billeder
  • Wireless med WT-4 (ekstra)
  • Reduceret strømforbrug – op til 4.700 optagelser pr. opladning
  • Leveres inkl. MH-22 dual lader, accu, rem, kabler, manual, dæksler
  • Se pris for D3 kamerahus her

Forbrugermesse – 6400 ISO & 24-70/2,8

Priser excl. Moms
Goecker – Per Buchmann
Januar 2008

 

Virtual horizon funktion

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.