Fotobørsen Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

nikon Speedlight SB-900

Per Buchmann
Tekst og billeder: Per Buchmann

links til denne artikel:

Bestil her i vores webshop

Download denne test i pdf-format

Nyudviklet ease-of-use i-TTL flash

Ny enklere betjening til ‘normal’ flash fotografering og wireless, placerer SB-900 som en stærk spiller, sammen med – specielt – de nye D-SLR kameraer, D3, D700 og D300.

Den forenklede betjenings komfort, der i de seneste år er kommet high-end D-SLR kameraerne til gode, er nu (endelig) kommet til flashen. SB-900 er – hvad angår betjening – så enkel og rigtig, selv wireless er til at finde ud af, uden at manualen skal assistere dig. Derfor håber jeg mange fotografer vil unde sig selv den godhed, at købe den, og værdsætte flash fotografiets muligheder.

Feature highlight:
• Enkel trykknap betjening
• CLS Creative Lightning System
• Wireless commander mode - trådløs kontrol af flere enheder
• FX & DX format dækning med auto skift
• Zoom reflektor 17-200mm
• Firmware opdatering (tilsvarende kameraer)
• Farve-filter-holder til kunstlys & grønt lysstofrør
• Overophednings sikring af flashrør (ved stroboskop lys)
• Drip-proof sko modvirker fugt mellem flash og kamera
• Etui med lommer til alt inkluderet tilbehør

Ease-of-use
Enkel betjening samt total integration mellem flash og kamera er ’the point’ i SB-900. Endelig er der en betjenings logisk og enkel flash, til et high-end kamera system.

Hvis du læser primære specifikationer på SB-900 og den tidligere SB-800, er forskellen umiddelbart ikke stor. SB-900 feature highlights, afslører at den ER en markant nyskabelse.

FX & DX format dækning
SB-900 modtager information fra kamera om DX eller FX formatdækning. Anvendes DX format på D3, overføres dette også. En god feature der sikrer optimal indstilling af zoom reflektor.

Filtre
Filtre og filterholder er et kapitel for sig. Inkluderet i SB-900 er en filterholder samt gelatine filtre, der kommunikerer med kameraets hvidbalance. Det er ikke set før, og det fungerer helt fint.

Det betyder at du kan fotografere med flash i kunstlys situationer som teater, TV, interiør etc. med et perfekt farve resultat. Ligeledes kan du mikse flash og lysstofrør, med optimalt resultat. Tidligere måtte gør-det-selv fotografen med saks og Gaffa tape, trylle bedst muligt. Nu ’taler’ SB-900 med kamera.

Filtre skal monteres omhyggeligt i filterholderen for at give kontakt til flash. Filtrene er asymmetriske og placeres i filterholderen over en lille plast dims. Sååå du skal være … … for at fejlmontere !

Etui
Etuiet er et kapitel for sig ! Man må lade Nikon folkene, at når de ryster posen og præsterer nytænkning, er alle detaljer med - inklusive etuiet. Alt inkluderet tilbehør kan være i etuiet, som også har bæltestrop.

TTL kabler
Uanset SB-900 flashens gode egenskaber, wireless inklusive, ved jeg at mange fotografer værdsætter muligheden for én flash væk fra kameraet, hånd-holdt, uden wireless, med fuld i-TTL kontrol.

Med TTL spiral kabel SC-29 har du 1,5 meter fuld i-TTL kontrol samt AF-hjælpelys når nødvendigt. Yderst velfungerende, hurtig montering og stor funktionalitet. Jeg har prøvet den flere gange, og nu er den standard i Nikon fototasken.

Generel bedre farvebalance
I system integrationen mellem kamera og flash, er også forbedret farvebalance. Det vil sige at ved WB indstilling ’A’ eller brugervalgt Kelvin, kommunikerer kamera og flash indbyrdes, fortæller hinanden om motivsituationen, hvorefter en optimering foregår. Den optimering finder jeg ikke beskrevet, men kan se at den er der på mine billeder. Fint nok, fabrikkerne må godt have deres hemmeligheder, så længe det giver mig bedre billeder. I øvrigt endnu en god grund til investering i originalt udstyr.

Buchmann’s Corner ’fanget’ på job
En lørdag formiddag på Torvet i Hillerød, på jagt efter gadeteater af tre Franske ryttere, blev jeg ’fanget’ af Pressefotograf Allan Nørregaard fra Frederiksborg Amts Avis. Mens vi ventede på det markante optrin, ’ordnede’ vi verdens situationen for Hillerød og omegn, samt, at Allan forevigede en SB-900 på arbejde.

White balance ’A’ eller ’K’
Billederne af de Franske ryttere, samt andre test viser, at SB-900 sammen med White Balance indstilling ’A’ på kameraet varierer. For at holde en stabil farvetone i optagelserne, fotograferer jeg med fast Kelvin indstilling på kameraet.

Strømforsyning
Batteriforbruget i SB-900 virker ’rigtigt’, uden at jeg har nøjagtigt regnskab herpå. Det ekstra ’AA’ batterikammer der er inkluderet i SB800, er IKKE med i SB-900. Kommer du i forlegenhed for strøm ved større opgaver, eller hvor det bare skal gå stærkt, findes flere eksterne power packs, der direkte tilsluttes SB-900.

Nikon leverer selv en elegant og effektiv power pack SD-8A til seks ’AA’ batterier, eller accu celler, der giver 60-75% kortere opladning, samt mere end fordobler flash kapaciteten.

Tekniske highlight:
• Ledetal 35 v/100ISO
• CLS – Creative Lighting System
• Farve filter identifikation
• Funktion: i-TTL, manuel, stroboskop & wireless
• Support for DX & FX format
• Objektiv dækning 17-200mm, + 14mm spredeskive
• Firmware opdatering
• Drip-proof metal stativfod
• Strømforsyning 4x ’AA’ batterier eller powerpack
• Vægt: 415 g.
• Leveres inkl. etui, fod, filter, filterholder, softboks & manual

• SB-900 – kr. 3.195,00 Bestil her i vores webshop

Need-to-have & nice-to-have:
• SD-8A battery pack
• SC-29 TTL spiral kabel
• SU-4 wireless transmitter

Priser excl. Moms.
Goecker – Per Buchmann / august 2008

 

 

 

 


 

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.