LupoLight LED videolys Goecker Nyhedsbrev Goecker Webshop
Buchmanns Arkiv   PRODUKT test  

Nikkor AF-S 85/1,4 G

Per Buchmann
Tekst og billeder: Per Buchmann

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Field test

Nikon 85mm/1,4

Det bedste fra Nikon’s R&D afdeling med nydesignet optisk konstruktion, Nano Crystal Coating samt SWM autofokusmotor, er ’gemt’ i denne fantastiske 85 mm kort tele objektiv.

Autofokus
Autofokus er Nikon’s gennemprøvede ’SWM’ Silent Wave Motor’, kendt for lydløs og hurtig AF, med manuel efter fokusering. I dette tilfælde lydløs AF - hurtig er den ikke. AF hastighed er ikke til sport- og actionfotografer. Reportage-, portræt-, natur-, og feature fotograferne vil finde AF hastighed passende.

Optisk ydelse
Generelt – i denne stund har jeg ikke mødt noget ufordelagtigt om dette objektiv ! Nano Crystal Coating sammen med Nikon R&D afdelingens nye ’tryllerier’, har skabt noget unikt.

Til fotografer der målrettet arbejder efter absolut punktskarphed, og hurtig out-of-focus / stor blændeåbning, viser mine optagelser at blænde 1,4 er ok, men blænde 1,8 og 2,0 har en klart bedre detalje og kontrast gengivelse.

Efterfølgende illustration viser et 100% udsnit af to optagelser på – venstre blænde 1,4, og højre blænde 2,0. Nedblænding blot 1/1 trin, giver denne markant bedre optiske ydelse.

Udsnit i 100% af testtavlen på studiet, fra øverst venstre med uret blænde 1,4 – 2 – 2,8 – 4. Læg venligst - igen - mærke til bedre detalje samt kontrastgengivelse ved blot lidt nedblænding.

Klik på billedet og se det 800 px bredt.

Vignettering
Blænde 1,4 er der noget
Blænde 2,0 lidt
Blænde 2,8 ubetydeligt

Skarphed og kontrast
Blænde 1,4 har ok punktskarphed i billedmidte
Blænde 2,0 er god
Blænde 2,8 – 4 – 5,6 – 8 er optimale
Blænde 11 er god
Blænde 16 giver blød kontrast og reduceret detalje

Feature & Tekniske highlight:
• 85/1,4
• ’FX’ formatdækning
• Blænde 1,4 – 16
• Nærgrænse 85 cm
• 9-blads afrundede blænderblade for ’lækker’ out-of-focus uskarphed
• ’N’ Nano Crystal Coating
• ’S’ silent AF-fokus motor / indvendig fokusering
• Filter Ø77 mm
• Vægt 595 g
• Leveres inkl. modlysblænde, dæksler, etui & manual

• Nikkor 85/1,4G ED – kr. 9.495,00 + moms

I slideshow præsentationen har jeg udvalgt seksten forskellige billedeksempler optaget under forskellige forhold, på varierende store blændeåbninger, for at vise objektivets alsidighed. Og, som altid er billederne ’kun’ Capture One 5 PRO optimeret.

Alt-i-alt
Eneste lille disfavør er den langsomme autofokus. Ellers – intet mindre end fænomenal ydelse. Jeg har arbejdet med D3s, og glædes. Med flagskibskameraet D3x, må nye standarder sættes.

Efterskrift
Jeg har en fornemmelse af, at mange fotografer investerer i high-end kameraer, sammen med nyudviklede super lysstærke faste brændvidder, for at lave smukke out-of-focus billeder. Men overser, eller undervurderer, high-end kameraernes fantastiske detaljegengivelse, der også ’afslører’ objektivernes reducerede ydelse på fuld blændeåbning ! Derfor, lav dine egne test – a-la mine, og find ud af hvor optimum er for dit gear og grej, i forhold til det look du ønsker dine billeder skal have.

Og samtidig, husk venligst. Du har ikke investeret i et kamera – men en registreringsenhed, der fanger motivet, efter dine anvisninger. Efterfølgende skaber du billedets look i RAW konverteren. Trilogien, fotograf – udstyr – RAW konverter / workflow.

Priser excl. moms.

Se billeder fra Buchmanns fieldtest her:

Testbilleder fra Nikon 85/1,4

© Per Buchmann – Goecker
September 2010

 

 

 

 

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.