Fotobørsen Goecker Webshop
 
 
Af Per Buchmann

LCD monitorer & kalibrering

 

Download artikel i pdf format

Monitoren er lyskassen, for andre forstørrelsesapparat - det digitale mørkekammer! Det er her du ser billeder, vurderer farver, optimerer farve-renhed og optimerer lys- kontrast- og skyggeforhold. Du sætter billedet i 100%, retoucherer en lille ’dut’, vurderer skarphed og detalje inden billedet erklæres – færdigt !

Monitorens detalje-, kontrast- og farvegengivelse er afgørende for hvordan du ser billedet – og dermed, hvordan du optimerer billederne. Dit valg af monitor, er afgørende for den billede- og fil kvalitet du leverer.

Alle monitorer kan vise et farvet billed og kalibreres. Men ikke alle monitorer kan vise et farverigtigt billed – selv efter kalibrering!

Denne tema artikel er primært tilegnet RGB workflow fotografer, bureauer og desktop’ere med et vist fagligt niveau. CMYK brugere og konverterings eksperter må godt læse med, idet mange faktuelle ting går igen i CMYK verdenen.

Pris og kvalitet
Udvalget af LCD monitorer er enormt. Priserne varierer fra ikke ret meget, til pænt store beløb. Og de tekniske specifikationer er påfaldende identiske. Kun få linier ’afslører’ det er et professionelt produkt, der ikke må forveksles med prisattraktive pallet-vare-tilbud.

Dermed sagt, for nu at ’bøje det i neon’ – ja, der er forskel på monitorer. Rigtig stor forskel endda. Monitoren til kontor- og fakturerings arbejde har nok samme opløsning som foto monitoren, men langt fra samme kontrast og farve gengivelse.

Der er forskel på pris og kvalitet, eller slet og ret – du får ikke mere end du betaler for !

Analog / digital tilslutning
Apple monitorer tilsluttes digitalt. Eizo og LaCie kan tilsluttes analogt eller digitalt.

Digital tilslutning betyder, kort fortalt, en forbindelse hvor alle nutidens finesser og tekniske specifikationer udnyttes optimalt.

Har din computer ’kun’ analog forbindelse, skal du ikke fortvivle. En god monitor bliver ikke dårlig ved analog tilslutning, slet ikke.

Digital slutning betyder blandt andet, at min 17” wide laptop (format 16:10) computer, med digital tilslutning af format 4:3 high-end monitor, selv formaterer billedet korrekt, og viser ’et brag’ af et flot billede.

Digital tilslutning, også betegnet som DVI, er fælles for Mac og PC

 

 
 

Kalibrering
Er din monitor ikke kalibreret – har du ikke retten til at have ret ! Så enkelt er det, og tillad mig - dette er helt uden for debat, indenfor seriøs billede- og desktop produktion.

Ingen monitor, indbygget som ekstern, leveres kalibreret. Det er brugerens ret (og pligt) at gøre dette (mindst) hver fjerde uge. En korrekt kalibreret monitor, giver what-you-see-is-what-you-get, der betyder at billeder og billedfiler fra din hånd er korrekte.

Gretag Eye One giver en korrekt kalibrering til fotografisk RGB arbejde. Softwaren gør arbejdet for dig, du skal blot følge anvisningerne på skærmen. Ydermere kan Eye One måle om lyset ved din arbejdsstation er korrekt.

Gretag Eye One kalibrerer alle typer monitorer. Laptop, LCD fladskærme og CRT skærme, på Mac og PC platform. Alle monitorer kan kalibreres, men, og dette er vigtigt, softwaren oplyser dig efter kalibrering det samlede resultat. Dermed kan du følge om din ’næsten nye’ monitor, nu er så ny som du husker … … !

Mange har den fejlagtige opfattelse at monitorer skal stråle, som om de skal oplyse hele sommernatten. Det er helt forkert. Se efterfølgende specifikationer, og noter dig at de eksklusive skærme har < 250 cd/m2 som maksimum. Korrekt Eye One kalibrering til fotografer er 80-100 cd/m2. Høje værdier, omkring 400-450 cd/m2, er interessante til eksempelvis video- og udstillings præsentationer.

Husk venligst ! Eye One målehovedet skal ikke suge-koppes fast på LCD skærme. Den skal hvile på monitoren, afbalanceret med det medfølgende balance lod.

Eye One software er, når du har købt målere, freeware – med opdatering fra Gretag website.

Adobe Gamma monitor kalibrering, inkluderet i Adobe Photoshop CS2, er en visuel kalibrering, hvor brugeren, ved hjælp af varierende felter på skærm, foretager en kalibrering. Denne kalibrering har mere teoretisk perspektiv, end relevans i et seriøst workflow.

Farvestyring
Denne temaartikel om monitorer og kalibrering, skal ikke gå i dybden med farvestyring. Et interessant og vigtigt emne, vi kan tage op en anden gang.

Derimod vil jeg konstatere, at Adobe Photoshop CS/CS2 går ud fra at din monitor er kalibreret. Canon og Nikon programmer skal i preference indstillinger pege på ICC monitor kalibrerings profilen, og viser dermed et korrekt billede. Capture One er ’så høflig’ at programmet selv søger efter monitor profilen.

Det hele passer sammen. Software og hardware til billedbehandling er standarder – det hele skal være der, for at udgøre et hele. Som Lego klodserne – mangler der en, ser det også forkert ud !

Flere soft proof systemer, går ud fra som de facto, at du har bedste monitor kvalitet, kalibreret med Gretag.

 

 

Kasketskygge
Bureauer, tegnestuer, fotoatelier og mange, mange andre steder er det ikke muligt at indrette lokalernes rumbelysning, efter Gretag kalibratorens optimerings standard.

Derfor kan en ’kasketskygge’ være eneste mulighed for at opnå en rimelig afskærmning til monitoren, i forhold til lokalernes lys overflod.

Tommelfingerregelen er, at laver du for mørke billeder med for stor farvemætning (saturation) arbejder du i for kraftig rumbelysning. Er din farveoptimering, selv efter monitor kalibrering, upræcis og svingende, har du dominerende væg- og rumfarve, der påvirker din farvesans.

Er du i tvivl om en Evershade kasketskygge er noget for dig, så prøv at holde et ringbind hen over din monitor. Bliver billedet mere roligt, med bedre kontrast og farvegengivelse – ja, så er du ’nødt til’ at købe en Evershade. Af hensyn til din billedoptimering, og for at din arbejdsplads også er elegant.

Evershade monitor skygge monteres hurtigt og elegant med velcro og tilpasses individuelt 17-24” monitorer.

Design og funktionalitet
Selvom design ikke skal være afgørende når kvalitet tilvælges, så er vi mange der ikke har noget imod, at den visuelle fremtoning er en øjenfryd. LCD monitorernes slanke form og gode design, er en fryd for ethvert miljø og aktiv desktopper.

Den matte monitor overflade giver et dejlig roligt billede, der sammen med højde / vippefunktioner gør det muligt at opnå en god arbejdsstilling, til mange timers arbejde.

 

 

Dit eget testbillede
Fra Pixl.dk kan du downloade et fremragende testbillede. Kendt og anerkendt blandt branche folk. Men, du kunne jo også lave dit eget reference billede.

Portræt- og racerbilsfotografen, for nu at tage to yderpunkter, har hver deres ’vinkel’ på hvordan det rigtige billede skal være. Skærmens kalibrering er selvklart ens. Men billedernes ’saft og kraft’ skal være forskellig. Derfor er det oplagt rigtigt (kan det siges mere ledende) for mange, at lave deres eget test- og reference billede.

Jeg har med succes anbefalet mange at lave et JPG skud, husk korrekt farverum, af en typisk standard opstilling / situation. Billedet skal være velbelyst med god tegning i højlys og skygge, samt klart definerede farver, og perfekt skarpt.

Åbn JPG billedet i Photoshop og print det på din (nyere) Epson eller Canon ink jet printer, på originalt printmedie, med original printprofil. Det billede der kommer fra printeren, er, alt andet lige, retningsgivende for det der er inde i din computer. Hvis billedet på skærmen stemmer godt overens med printet, er du glad, og har et godt kalibreret workflow. Passer det derimod ikke sammen, har du retten til at finde ud af hvor ’kæden er hoppet af’.

Med WhiBal gråkort ind fotograferet i billedet, klik’er du neutral på den grå flade. Printer billedet som ovenfor beskrevet, og opnår, håber jeg, et print med korrekt grå WhiBal. Hvis ikke, har du retten til at finde the missing link i dit setup !

Testprint & prøvetryk
Det jeg skiver nu er et cowboy trick, og ikke et rigtigt prøvetryk ! Men det kan være rigtigt tæt på, og et fantastisk retningsgivende værktøj, hvis du bruger det rigtigt !

Canon iP5200 ink jet printer, med fire farver - cyan, magenta, yellow og black, til under kr. 1.000,00 kan anvendes til din in-house produktionskontrol.

Print på matte paper, med original print profilen, der installeres sammen med printer driveren, og du har et mini prøvetryk af stor validitet.

Det giver dig et retvisende fingerpeg om hvordan skærmens RGB billed, vil se ud som CMYK output. Anvend det til in-house kontrol, print indeksark til CD og DVD skiver der sendes til kunder, og som visualiserings eksempel til kunder og layout’ere.

iP5200 har ydermere en af markedets laveste printomkostninger.

Betragtningsvinkel 170 gr.
Alle monitorer i denne tema artikel har en, af fabrikken oplyst, betragtningsvinkel på 1700 eller mere. Jeg erklærer mig enig i en stor betragtningsvinkel, men finder ikke belæg for den generelle oplysning.

Hvis du køber en monitor, for at ’en hel hær’ kan sidde og se billeder på én gang, ja, så er der et problem. Er situationen derimod, at én skal arbejde ved monitoren, og fra tid til anden, udvælge billeder med en eller to kolleger, ser jeg ikke den reelt reducerede betragtningsvinkel som et problem.

Konklusion
Egentlig har jeg ikke en konklusion. Dertil har jeg for stor respekt til fotografiets alsidighed, og det unuancerede ved generaliseringer.

Af erfaring, for jeg har arbejdet ved rigtigt mange forskellige monitorer, har jeg konstateret at der er stor forskel på monitorer, og dermed, og at pris og kvalitet føles ad.

Som nævnt i indledninger er monitoren lyskassen. Det er her du ser hvad der er inde i computeren, vælger de rigtige billeder, og optimerer dem. Som fotografen ’dengang’ – for ikke så længe siden. En god lup, en lyskasse med korrekte rør og en god fremkaldelse. Ordene er forskellige – funktionerne parallelle.

Kom og se
I Goecker showroom er et bredt udvalg af vores sortiment udstillet – og tilsluttet computere. Kom forbi til en kop kaffe og en monitor snak, som grundlag for din købsbeslutning. Fotografer og desktop’ere er, som alle andre håndværkere, mennesker der skal se med både øjne og pille-fingre. Velkommen til.

Goecker’s Søren 3586 5107 og Siggi 3586 5108 i salgsafdelingen, kan også hjælpe dig med valg af monitor.

Feature highlight LCD monitorer:
• Ingen farvefnidder i hjørnerne
• Skarp og præcis detalje gengivelse over hele skærmen
• Mindre energiforbrug
• Lang holdbarhed
• Roligt flimmerfrit billed
• Leveres også som wide-format
• Højde / vippe indstilling for optimal billede betragtning

Efterfølgende er listet alle monitorerne med tekniske highlight samt link til yderligere information.
Monitorer præsenteres alfabetisk.


Apple Display monitorer
Cinema Display er den perfekte følgesvend til alle Apple computere, stationære som transportable.

Kvaliteten er, selvfølgelig, blandet det bedre i markedet. Priserne er attraktive og indikerer at vi har tale om gode ting, uden at ’ramme skyerne’.

PowerBook og MacBook ejere vil opleve glæden over at se billederne flot, med dynamik og farverigtigt, når 20” monitoren tilkobles laptop’en. Men, husk selv at skifte skærmprofil !

Til G5’erne gælder det ’bare’ om at vælge den monitor der passer bedst til dine faglige krav og ønsker. DVI giver plug-and-play tilslutning.

Apple Display monitorer kan også anvendes, plug and play, på WIN-XP computere.

20" Apple Cinema Display
• 20” LCD monitor / aktiv skærm 435x265 mm
• Opløsning 1680x1050 / 16:10 format
• Betragtningsvinkel 1700 fra alle sider
• Lysstyrke < 250 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Digital tilslutning
• 2 stk USB 2.0 porte
• 2 stk FireWire 400 porte
• Pris kr. 5.199,00

23" Apple Cinema HD Display
• 23” LCD monitor / aktiv skærm 495x305 mm
• Opløsning 1920x1200 / 16:10 format
• Lysstyrke < 270 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Digital tilslutning
• 2 stk USB 2.0 porte
• 2 stk FireWire 400 porte
• Betragtningsvinkel 1700 fra alle sider
• Pris kr. 8.799,00

30" Apple Cinema HD Display
• 30” LCD monitor / aktiv skærm 640x400 mm
• Opløsning 2560x1600 / 16:10 format
• Lysstyrke < 270 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Digital tilslutning
• Tilsluttes Mac G5 med stort skærmkort,
• eller PC & Mac skærmkort NVIDIA GeForce 6800 Ultra DDL
• 2 stk USB 2.0 porte
• 2 stk FireWire 400 porte
• Betragtningsvinkel 1700 fra alle sider
• Pris kr. 16.799,00

Link til Apple LCD monitor info


 

Eizo – ColorEdge
Grafiske & fotografiske 4:3 monitorer
ColorEdge CG er monitorernes Rolls Royce.

ColorEdge CK er det tætteste vi i dag kommer på det fuldkomne. Elegant funktionsrigtigt design, ikke reflekterende skærm overflade, sublim farvegengivelse med god detaljegengivelse i såvel højlys som skyggepartier, samt en hurtig velfungerende hardware kalibrering med eksempelvis Gretag Eye One.

Den 14 bit interne processer, gengiver de sarteste tone detaljer og farvenuancer. Skærmens højde og sving regulator sikrer at du altid kan indrette bedste arbejdsstilling. Sammen med skærmens matte, ikke reflekterende overflade, gør det til en fryd at arbejde mange timer sammen med ColorEdge

Arbejder du med professionel grafisk produktion eller som fotograf og ønsker en fladskærm, der er bedre end nogen traditionel monitor, du hidtil har set, så er ColorEdge det helt rigtige valg.

Anbefales til alle Mac og PC brugere.

ColorEdge feature highlight:
• 14 bit processer
• nem kalibrering med inkluderet kalibreringssoftware
• super service via internettet
• 5 års garanti
• justerbare fod og drejbart skærmpanel
• ingen banding

CG19K
• 19” LCD monitor / aktiv skærm 376×301 mm
• Opløsning 1280x1024 / 4:3 format
• Lysstyrke < 280 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Betragtningsvinkel 1700 fra alle sider
• 14 bit processer
• Hardware kalibrering
• Digital & analog tilslutning
• USB 1x in / 2x out
• Kabinet farve - grå / sort
• Pris kr. 8.995,00
Link til Eizo CG19 info

CG210
• 21,3” LCD monitor / aktiv skærm 432x324 mm
• Opløsning 1600x1200 / 4:3 format
• Lysstyrke < 250 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Betragtningsvinkel 1700 fra alle sider
• 14 bit processer
• Hardware kalibrering
• Digital & analog tilslutning
• USB 1x in / 2x out
• Kabinet farve – grå / sort
• Pris kr. 14.675,00
Link til Eizo CG210 info

CG220K
• 22,2” LCD monitor / aktiv skærm 478x299 mm
• Opløsning 1920x1200 / 16:10 format
• Lysstyrke < 200 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Betragtningsvinkel 1700 fra alle sider
• 14 bit processer
• Hardware kalibrering
• Digital & analog tilslutning
• USB 1x in / 2x out
• Kabinet farve - sort
• Pris kr. 29.625,00
Link til Eizo CG220K info

Eizo ColorEdge - 16:10 wide monitorer
Eizo Wide monitorer er god klassisk ColorEdge kvalitet – men, ikke med helt samme akkurate lys fordeling som 4:3 monitorerne.

CE210W
• 21,1” LCD monitor / aktiv skærm 453,6x283,5 mm
• Opløsning 1680x1050 / 16:10 format
• Lysstyrke < 450 cd/m2
• Betragtningsvinkel 1780 fra alle sider
• 16.7 millioner farver
• 14 bit processer
• Hardware kalibrering
• Digital & analog tilslutning
• USB 1x in / 2x out
• Kabinet farve – hvid / sort
• Pris kr. 8.995,-
Link til Eizo CE210W info

CE240W
• 24,1” LCD monitor / aktiv skærm 518,4x324 mm
• Opløsning 1920x1200 / 16:10 format
• Lysstyrke < 450 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Betragtningsvinkel 1780 fra alle sider
• 14 bit processer
• Hardware kalibrering
• Digital & analog tilslutning
• USB 1x in / 2x out
• Kabinet farve - hvid / sort
• Pris kr. 12.995,00
Link til Eizo CE240W info

Eizo - FlexScan - SlimEdge Widescreen
Foto- og video redigering
FlexScan er et prisattraktivt tilbud, til dig der på den ene side går efter Eizo kvaliteter til foto- og video redigering, og på den anden side godt vil gå lidt på kompromis med kvalitet – læs her, lysfordeling.

FlexScan har Eizo kvaliteter med fornem farve- og kontrast gengivelse samt et brugsrigtigt design, men ikke helt samme eksklusive lysfordeling som ColorEdge monitorerne.

FlexScan wide monitorer anbefales til lettere desktop arbejde og video redigering.

FlexScan S2110W – hvid/sort
• 21,1” LCD Wide monitor
• Opløsning 1680x1050
• Pris kr. 7.199,00
• Lysstyrke < 450 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Betragtningsvinkel 1780 fra alle sider
• 14 bit processer
• Digital & analog tilslutning
• USB 1x in / 2x out
• Aktiv skærm 453,6x283,5 mm
• Kabinet farve hvid /sort
• Pris kr. 7.199,00
Link til S2110W specifikationer

FlexScan S2410W – hvid/sort
• 24,1” LCD Wide monitor
• Opløsning 1920x1200
• Lysstyrke 450 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Betragtningsvinkel 1780 fra alle sider
• 14 bit processer
• Digital & analog tilslutning
• USB 1x in / 2x out
• Aktiv skærm 518.4×324 mm
• Kabinet farve hvid / sort
• Pris kr. 10.599,00
Link til S2410W specifikationer

 

 

LaCie LCD monitorer
LaCie 100 serie
LaCie 119 og 120 er gode pris attraktive monitorer. En ’godt nok’ monitor, på den rigtige måde. En virkelig succes, med god grund.

LaCie 100 monitorer er med fotoøjne ’billige’ monitorer, der ikke må sammenlignes med internet- eller varehus knaldtilbud. LaCie 100 monitorer er eksempelvis til lettere billede optimering, samt desktop og montage arbejde.

LaCie 100 serien leveres inkluderet en Frame It. En sort flad afskærmning, der monteres bag på monitoren. Montering tager et splitsekund med fire skruer – huller er lavet. Men, helt ærligt – min fantasi og sans for rationel arbejdsplads indretning, giver ikke plads for forståelse af Frame It.

LaCie 300 serie
LaCie 319 og 321 monitorer er til dig der kræver endnu mere velafstemt kontrast, farveægthed og neutral gråtone.

Det er en fornøjelse at arbejde med LaCie 300 monitorer. Lysfordeling, farvegengivelse og toneskala er sart, præcis og nuanceret. Gennemtegnede højlys og skyggepartier, giver dig et what-you-see-is-what-you-get workflow. 10 bit gamma korrektion betyder endnu fine gengivelse af sarte tone nuancer og højlys detaljer.

LaCie 300 monitorer er til dig der ønsker at forene klassisk 4:3 format med meget præcis farve- og detalje gengivelse. Monitorer kan svinges 900, og leveres inkluderet ’kasketskygge’.

LaCie 119
• 19” LCD monitor / ktiv skærm 376,3x301 mm
• Opløsning 1280x1024 / 4:3
• 900 drejning
• Lysstyrke < 250 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Digital & analog tilslutning
• Betragtningsvinkel 1700 fra alle sider
• Leveres inkl. Frame It
• Pris kr. 3.195,00
Link til LaCie 119 info

LaCie 120
• 20” LCD monitor
• Opløsning 1600x1200 / 4:3
• 900 drejning
• Lysstyrke < 250 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• Digital & analog tilslutning
• Betragtningsvinkel 1700 fra alle sider
• Leveres inkl. Frame It
• Pris kr. 4.950,00
Link til LaCie 120 info

LaCie 319 LCD monitor
• 19” LCD monitor
• Opløsning 1280x1024 / 4:3
• 900 drejning
• Lysstyrke < 270 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• 10 bit gamma korrektion
• Betragtningsvinkel 1780 fra alle sider
• Digital og analog tilslutning
• Aktiv skærm
• Leveres inkl. ’kasketskygge’
• Pris kr. 6.430,00
Link til LaCie 319 info

LaCie 321 LCD monitor
• 21.3” LCD monitor / aktiv skærm 408x306 mm
• Opløsning 1600x1200 / 4:3
• 900 drejning
• Betragtningsvinkel 1760 fra alle sider
• Lysstyrke < 250 cd/m2
• 16.7 millioner farver
• 10 bit gamma korrektion
• Digital & analog tilslutning
• Aktiv skærm
• Leveres inkl. ’kasketskygge’
• Pris kr. 11.250,00
Link til LaCie 321 info

 

 

 

 

Monitor tilbehør:

Gretag skærm kalibrator
Eye One – display 2 kr. 2.395,00
Eye One – Photo kr. 10.500,00

Evershade ’kasketskygge’
17-24” monitorer, sort / hvid / grå kr. 495,00

Priser excl moms
Forbehold for tekniske ændringer
Juni 2006

 

Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.