Læs mere om Goeckers 150 års jubilæum Goecker Nyhedsbrev Goecker Webshop
 
 
 
canon - eos 5d mark ii  

 

 

Minitest af betaversion

Jeg har i et par dage haft lejlighed til at arbejde med en beta version EOS 5D Mark II – Canon’s kommende midt-range-kamera, der afløser legendariske EOS 5D, der har tjent fotografer trofast i tre år.

Det positive
Efter få optagelser er fornemmelsen klar - 5D Mark II er mere end friskt pudder på næsen !  5D Mark II giver et mere robust indtryk, et prof’ touch, hvor greb og funktioner arbejder bedre end forgængeren. Spejlgangen er markant forbedret, med roligere (mekanisk) gang og reduceret ’klask’ lyd.

Det 3” store LCD panel er en fornøjelse at arbejde med, til såvel billedkontrol som menu indstilling. Histogram visning til eksponerings kontrol er forbedret, men Canon ingeniørerne må godt yderligere øge histogram størrelsen.  

Autofokus har jeg ikke testet specifikt i beta version kameraet, men fornemmer at AF arbejder hurtigere og mere præcist end i EOS 5D.

Batteri systemet er ændret til et look-a-like EOS-1D’erne, med nøjagtigt batteri indikator i menu. Jeg fotograferede mange billeder på én opladning med Image Stabilizer objektiv (ekstra strøm forbrug), uden kapacitets problemer.

Det negative
Centralomskifteren på venstre kamera skulder, drejer for let. Indtil flere gange drejede omskifteren til ny position, mens jeg havde kameraet over skulderen. Det må ikke ske.

Søgerindstillinger – lysmåler, tid, blænde etc. – indspejles svagt, hvilket gør det vanskeligt at aflæse og indstille kameraet, når vi arbejder i almindeligt gode lysforhold udendørs, og på studiet.

Ovenstående er i småtings afdelingen, og sikkert optimeret i 5D Mark II kameraer, der leveres fra final production. 

Output kvalitet
Beta test kameraet arbejde ’kun’ i JPG format, hvorfor jeg har RAW formatets egenskaber til gode. Men, JPG egenskaber til trods, sammenlignet med RAW, er mine testbilleder (teknisk) rigtigt gode. Stor detalje rigdom, renhed og kraft samt et minimum af digitalt høj ISO støj. Billedet fra Nørreport station er 1250 ISO, og stort set uden støj. Det tegner rigtigt lovende.

EOS 5D Mark II Value Pack - hus - kr. 14.775,00
EOS 5D Mark II Value Pack - hus & EF24-105L IS  - kr. 19.375,00


 
Goecker A/S · Hejrevej 37 · 2400 · København NV · Tlf. 35 82 11 00 · Fax 35 82 52 00
Alle priser er ex. moms. Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte varer mv.