Vestfront er et kreativt fællesskab med base i et 320 kvm stort studie og kontormiljø i en tidligere trikotagefabrik i Viby. Med vidt forskellige baggrunde indenfor modefotografi, reklamefotografi, teaterfotografi, fotojournalistik og TV-produktion - dækker de 7 medlemmer en bred front indenfor visuel kommunikation. Naboer og samarbejdspartner tæller lydstudier, filmselskaber og kommunikationsbureauer - og Vestfront sætter sit kreative aftryk på produktioner til print, web og levende billeder.
Vestfront løser opgaver for store og små virksomheder - både hver for sig og sammen. Her er nogle af de mest kendte kunder: Danfoss - TDC - Microsoft - Bestseller - Arla - Lego - Velux - Jyske Bank - NRGI - Politiken - Jyllands-Posten - Grundfos - Danske Bank.