Handelsbetingelser 

 

Varebestilling
Varer fra Goecker A/S´ sortiment kan bestilles i vores Internet-butik på adressen www.goecker.dk.
Du er også velkommen til at ringe til os på telefon 35 82 11 00 og afgive din ordre eller få en snak med vores kompetente personale.
 

Betaling
Betaling kan ske med Dankort eller kreditkort i forbindelse med bestilling af varen.
Vi bruger SSL (Secure Socket Layer) i vores betalingssystem. Dermed er du optimalt sikret, idet der ikke er selvrisiko i forbindelse med evt. misbrug af dit kort.
Betaling for bestilte varer trækkes først når varerne afsendes fra Goecker A/S. Der kan aldrig trækkes større beløb end du har accepteret i forbindelse med bestillingen af dine varer.
Dine betalingskort-oplysninger sendes krypteret (SSL), så kun Nets kan læse dem.
Der opkræves ikke transaktionsgebyr ved betaling med Dankort, men der kan opkræves gebyr ved betaling med internationale kreditkort.
Betalingsgebyrets størrelse vil altid fremgå i indkøbskurven samt på ordrebekræftelsen.
 

 

Ejendomsforbehold ved salg til erhvervsdrivende
Varer solgt på kredit forbliver Goecker A/S´ ejendom indtil fuld betaling i henhold til den indgåede købsaftale har fundet sted. Efter aftalt forfaldsdato beregnes 2 % renter pr. måned fra forfaldsdatoen og indtil betaling finder sted.

 

Priser
Alle priser på www.goecker.dk angives med eller uden 25 % moms. Du afkrydser selv på sitet, hvorvidt du vil se priser inklusiv eller eksklusiv moms.
Pris inklusiv moms vil altid fremgå i indkøbskurven og ved betaling, samt på såvel ordrebekræftelser og fakturaer.
Priserne på hjemmesiden er dagspriser, og de kan ændres uden varsel.
Såfremt du er oprettet som kunde med brugernavn og password vil det være muligt at se og printe tidligere ordrer.

 

Fragt og levering
Priserne tillægges forsendelsesgebyr. Forsendelsesgebyrets størrelse afhænger af valgt leveringsform og kan desuden variere, såfremt der købes meget store eller meget tunge produkter. Normalt forsendelsesgebyr udgør kr. 64,00 eksklusiv moms. Forsendelsesgebyret gælder for varer, der leveres indenfor Danmarks grænser (eksklusiv Grønland og Færøerne).
Forsendelsesgebyrets størrelse vil altid fremgå i indkøbskurven samt af ordrebekræftelsen.
Fragtomkostningerne til forsendelser udenfor Danmarks grænser beregnes på baggrund af pakkens vægt og hvortil den skal sendes. Du vil som kunde altid blive informeret om dette ændrede fragtgebyr.
Lagervarer afsendes med Post Danmark fra vores lager samme hverdag eller hverdagen efter at bestilling har fundet sted.
Vi leverer gerne til adresser i udlandet. Forsendelsesgebyret beregnes efter destination, samt forsendelsens vægt og volumen.
 

Hvis du ved bestilling online vælger Click and Collect, hvor du selv afhenter din ordre i vores butik i København eller Århus, betaler du naturligvis ikke forsendelsesgebyr.

Goecker bærer ansvaret for, at varerne når frem til den af dig opgivne adresse i aftalt stand og mængde.
Vi anbefaler at du som kunde reklamerer hurtigst muligt, ved modtagelse, hvis der er mangler i forhold til det aftalte, eller hvis der er sket en skade under transporten.

 

Fortrydelsesret
Når du som privatperson køber en vare på www.goecker.dk har du 14 dages fortrydelsesret.
Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag du:

  1. har modtaget din vare. 
  2. får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis. 
  3. får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare der består af flere partier eller dele.

 

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på mail til kundeservice@goecker.dk  eller ved at benytte standardfortrydelsesformularen. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

 

Fortrydelsesret for kurser
Ved køb af kurser gælder særlige regler for fortrydelsesretten. Køb af kurser er at betragte som bindende tilmelding.
Den private forbruger har dog 14 dages fortrydelsesret ved online køb af kurser.
Hvis deltageren annullerer senere end 2 uger inden kursets startdato, gives ingen refusion.
Meddelelse om annullering / afbud skal sendes til info@goecker.dk.
Heraf følger, at kurser købt senere end 2 uger før kursets startdato ikke er omfattet af fortrydelsesretten.

 

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, og senest 14 dage efter du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returforsendelse. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

 

Visse varer kan i kraft af deres art ikke returneres med normal post. Dette gælder for eksempelvis baggrundsruller og storformats printer. Udgifter for returnering forventes højst at beløbe sig til ca. 1.000 kr. (Alt efter mængde)

 

Varens stand når du sender den tilbage:
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. 

Hvis varen er prøvet udover, hvad der beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. 
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Ved køb af kamera og fototilbehør vil manglende original emballage udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage. Manualer, diverse software, kabler samt andet tilbehør skal ligeledes returneres.
Der ydes ikke fortrydelsesret på lyd- og billedoptagelser, edb-programmer og harddiske, hvis forseglingen er brudt.

Ønsker du at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende varen, samt en kopi af din købsfaktura til os:

Goecker A/S
Hejrevej 37
2400 København NV

 

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse, mod forudgående aftale.  


Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købet. 
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. 
I så fald er det vigtigt at du husker at medsende bankoplysninger, når du returnere varen. 
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

 

Fortrydelsesret ved salg til erhvervsdrivende
Der gælder ikke fortrydelsesret ved salg til erhvervsdrivende. Returnering af varer kan alene ske efter forudgående aftale, og Goecker A/S forbeholder sig retten til at opkræve et gebyr til dækning af omkostninger ved håndtering af returvarer.

 

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

 

Reklamation
Du har, som privatperson 24 måneders reklamationsret i henhold til købeloven, når du handler på goecker.dk. Som kunde kan du derfor i op til 24 måneder fra købsdatoen klage over en fejl eller mangel ved produktet. Det er en betingelse, at den pågældende fejl eller mangel ikke er en følge af fejlagtig brug eller betjening af varen i strid med medfølgende manualer eller almindelig sund fornuft eller af, at varen har været udsat for fysisk overlast eller anden skadevoldende behandling. Du skal reklamere indenfor rimelig tid, efter at du har konstateret fejlen/manglen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.


Ønsker du at reklamere over et produkt, skal du sende reklamationen til:

Goecker A/S
Hejrevej 37
2400 København NV
info@goecker.dk

Du skal vedlægge en kopi af købsfakturaen, samt en udførlig beskrivelse af, hvori du mener manglen eller fejlen består.
Er manglen omfattet af din reklamationsret er du berettiget til at få manglen afhjulpet, få varen ombyttet, få et afslag i prisen, eller ophæve købet. Løsningen afhænger af den konkrete situation herunder de omkostninger, der for Goecker A/S er forbundet med de mulige alternative løsninger af problemet. 

 

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

 

Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. 

 

Reklamationsret ved salg til erhvervsdrivende
Producenternes individuelle garanti- og reklamationsvilkår videregives til køber.
Der ydes som minimum 1 års reklamationsret at regne fra oprindelig fakturadato.
Ombytning eller afhjælpning af en mangel medfører ikke fornyet reklamationsret i 1 år frem. Omkostninger til forsendelse i forbindelse med reklamationssager afholdes af kunden

 

Dine personlige oplysninger
For at du kan indgå en online aftale med www.goecker.dk skal du registrere med følgende personlige oplysninger:
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mail adresse

Oplysninger afgivet til Goecker A/S videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Oplysningerne opbevares i fem år, hvorefter de slettes.
Vi foretager alene registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.
Ledelsen for Goecker A/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Som registreret hos Goecker A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen.
Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig, jævnfør Persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til Goecker A/S via e-mail til info@goecker.dk. Den dataansvarlige hos Goecker A/S er Dir. Christian Christiansen.

 

Cookies
En cookie er en lille datafil med information om et brugerbesøg på en given webadresse. Den registreres hos brugeren selv. På den måde kan brugeren genkendes på websiden ved næste besøg.
Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på websitet, eksempelvis brugernavn til log-in på et websted. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan slå cookies helt fra. Det eneste disse cookies bruges til er at genkende din computer.
Rent teknisk kan cookies deles op i to typer. Den ene type kaldes ”session cookies”. Disse holder styr på, hvad du har lagt i din indkøbskurv, mens du navigerer rundt på netbutikken. ”Session cookies” gemmes ikke på din computer, men forsvinder, når du lukker browseren.
Den anden type cookie kaldes ”permanent cookie”, og den gemmes som en tekstfil på din computer i ca. en måned. En ”permanent cookie” er med til, at vores server kan genkende din computer næste gang, du logger ind på vores hjemmeside. 
På www.goecker.dk anvendes cookies med det formål at optimere websiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”.

Logstatistik
Logstatistik bruges på www.goecker.dk og betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
På www.goecker.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet. 

 

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til:  kundeservic@goecker.dk

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsensvej 35

2500 Valby

www.forbrug.dk

 

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her -http://ec.europa.eu/odr

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret 16-01-2017.

 

 

 

 Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

Goecker A/S
Hejrevej 37
2400 København NV

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

________________________________________________________________________

 

Bestilt den: ______________________     Modtaget den: __________________________

 

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

 

Forbrugerens underskrift: _________________________________________     

 

Dato: _________________

(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

Cookie politik på goecker.dk

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og vurdere brugen af de enkelte elementer af goecker.dk. Ved at klikke videre på goecker.dk accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookie-politik

OK